Senest ændret den 25. december 2024 13:37
Skulle læserne ligge inde med breve, postkort eller andet, der er skrevet med gotisk eller vanskelig læsbar håndskrift og måske på tysk, tilbyder vi her at lægge en skanning ud på siden, som andre så kan hjælpe med at tyde.
I er også velkommen til at stille andre spørgsmål om uniformer, våben mv.
I kan sende en skanning (gerne i en opløsning på 300 dpi) til Hanne C. Christensen her.
Denne uges udfordring er et postkort skrevet den 20/12-1915 af Bothilde, som er svigerinde til Hans Jessen Bergholt (1884-1968), der er indkaldt. Uheldigvis oplyses hverken deres bopæl eller efternavn på postkortet. Postkortet findes i original på Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Fru Ingeborg Møller
Mollerup pr Wiesby
Arrild d. 20.12.15
Kjære Familie!
Som du seer er jeg i denne Tid hos Petrea
og feirer vistnok Juleaften her da Hans
vel neppe faar Urlov i Julen reiser jeg
til Reisby der kommer Jørgen han sendte
mig Dit Kort dog at komme til Eder i Julen
bliver næppe til noget vi reiser maaske
til Reisby anden Juledag dog bestemt er
det ikke det kommer an paa Weiret k. Hilsen
og glædelig Jul fra os alle her Bothilde
Hanses Adrs Landsturmrekrut Bergh
I Rekruten Depot
II Ersatz Battl. I.R. 15
10 Abteilung Minden (Westfalen)
Bahnhofskaserne
Et par bud på hvem Hans og Bothilde fra Visby kunne være:
https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-j/jensen-hans-nicolai-1872-1951/ gift med Caroline Bothilde Sørensen
https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-f/fey-hans-christian-hansen-1898-1964/ gift med Bothilde Hansine Christensen
er der måske flere muligheder, det er jo heller ikke sikkert at Hans har er personside
Muligvis er Hanses korrekte efternavn Bergholt og muligvis er han identisk med Hans Jessen Bergholt (1884-1968), gårdejer i Arrild. I givet fald er han ikke gift med Bothilde, men med Petrea.
Af tidsmæssige grunde er familieforholdene ikke udforsket nærmere i dag.
Det fremgår jo heller ikke helt af teksten at Hans er Bothildes mand, det kan jo være en bror eller andet familieforhold,
Det har du ret i, Inge. I øvrigt skal man holde tungen lidt lige i munden her. Der er flere af præcis samme navn, deriblandt en med samme fødselsår, men vedkommende hører til i Hodde nord for Kongeåen og er ikke aktuel i denne sammenhæng.
Til Hanne C. Christensen, Preben T. Clausen og Inge Nissen
Ved hjælp af Link-Lives og Arrild Kirkebog har jeg fundet følgende:
Bothilde og Petrea er søstre, født henholdsvis den 08/03-1873 og 07/04-1885. Deres forældre er gårdfolk i Øbjerg i Arrild Sogn, Hans Hansen Wind og Anne Marie, født Friis:
https://api.rigsarkivet.dk/ao/v1/images/38046331.
https://api.rigsarkivet.dk/ao/v1/images/38046544.
Den 13/07-1909 bliver Petrea Jensine Wind viet med gårdejer Hans Jessen Bergholt (HJB) i Arrild Kirke: https://api.rigsarkivet.dk/ao/v1/images/38046794.
Iøvrigt henvises til HJB’s Personside.
Til sidst vil jeg gerne ønske hele holdet på Sønderborg Slot med René og Hanne i front en Glædelig Jul og et fredeligt og progressivt Nytår.
2024 har på nærværende hjemmeside været et særdeles arbejdsfyldt år med udfordringer af den ene og den anden art.
Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen