Anmeldelse: Simon Kratholm Ankjærgaard: Genforeningen 1920

Medarbejder ved Den store Krig 1914-1918 Steffan Mulle Markussen har læst

Genforeningen 1920: Da Danmark blev samlet af Simon Kratholm Ankjærgaard

og skrevet nedenstående anmeldelse.

Bogen er på 400 sider i stort format og rigt illusteret. Den koster 399,- kr. (vejl.) i boghandelen.

Journalisten og historikeren Simon Kratholm Ankjærgaard har i samarbejde med journalisten og forfatteren Ole Sønnichsen begået det fyldige værk Genforeningen 1920: Da Danmark blev samlet, der er udgivet på Storyhouse.

Visuelt er Genforeningen 1920: Da Danmark blev samlet et værk mere eller mindre i størrelse af en kaffebordsbog, og den er, som kaffebordsbøger ofte er, rigt illustreret med velvalgte både halv-, hel- og dobbeltsidede illustrationer og billeder. Den pynter både på kaffebordet og i reolen, for der er gjort noget ud af præsentationen.

Det store spørgsmål må da så være, hvorvidt Simon Kratholm Ankjærgaard har formået at matche bogens smukke ydre med et dybdegående indre?

Forfatteren søger i bund og grund at forklare og formidle fortællingen om hvorfor og hvordan Genforeningen kom i stand og at den ikke var en naturlighed, som ville ske lige meget hvad, men at den derimod var et produkt af hårdt arbejde, politisk snilde og hjælp fra store begivenheders konsekvenser. Dette gør han ved at gå tæt på både de kendte og de ofte glemte begivenheder, der udspillede sig i tiden op til, under og efter Genforeningens realisering. Fokus er i høj grad lagt på nøglepersoners personlige fortællinger og i mindre grad på klassisk baggrundshistorie.

I det første kapitel starter forfatteren ud med to sideløbende historier: den sønderjyske krigsfange Lorenz Jepsen og ”trekløveret” i Berlin bestående af H.P. Hanssen, Nis Nissen og Hans Diderik Kloppenborg-Skrumsager. På den måde søges Genforeningens historie repræsenteret af den almindelige befolkning og de aktive politiske aktører, hvilket fortsætter gennem hele bogen – dog med en klar overvægt til de politiske kredse, der i bogens løb bliver udvidet med andre nøglepersoner i både Aabenraa-, Flensborg- og Dannevirkebevægelsen. Hertil kommer personer i den danske samt den tyske regering, i gesandtskaberne samt i Den Internationale Kommission (Commission Internationale de Surveillance de Plebiscite Slesvig (CIS)).

Der hvor fokusset på nøglepersoner og skæbnefortælling virker stærkest på jeres ydmyge anmelder, er i ”trekløverets” samarbejde og splittelse, som gennem det maleriske og indimellem næsten poetiske sprog kommer til at fremstå som en klassisk tragedie. Dog skal det ikke forstås som om værket foregiver at være skønlitterært, da der bogen i gennem arbejdes tæt med de historiske kilder ved både henvisninger og direkte citater.

Ulempen ved denne fortælleform, som den udformer sig her, er at de historiske udviklinger og tilhørende intriger til tider kan virke en smule forsimplede og styrede af meget få personer. Et eksempel herpå er dannevirkemanden Ionas Collin, der her bliver brugt som repræsentant for stort set hele Dannevirkebevægelsen. Der kan naturligvis ikke være tvivl om Collins vigtighed i bevægelsen, men andre toneangivende medlemmer kommer ved denne fortælleform til at træde kraftigt i baggrunden og virke næsten ligegyldige i bevægelsen.

Det er tydeligt at forfatteren har fundet de politiske processer, forhandlinger og personlige modsætninger imellem de politiske aktører op til afstemningerne særligt interessante, da de i forhold til sideantal fylder mest og udgør de mest tilbundsgående kapitler i bogen. Det betyder at de andre emner udover forhandlingerne før afstemningerne mellem især den danske regering, ententen og Nordslesvigsk Vælgerforening fremstår en smule mindre velbeskrevne og til tider lidt forhastede. Efter anmelderens mening kunne emner som f.eks. de tysksindedes reaktioner og politiske organisationer have fyldt mere end de gør.

Disse er dog i det store og hele mindre anker, da Genforeningen 1920: Da Danmark blev samlet overordnet set er en meget interessant og flot fortalt historie om en af de sidste hundrede års vigtigste begivenhedsforløb i Sønderjylland og Danmark.

Til slut i efterskriftet binder Simon Kratholm Ankjærgaard fortid og nutid sammen med historien om Rasmus Christian Petersen, der er Ankjærgaards oldefar og hans personlige forbindelse til Første Verdenskrig, Genforeningen og Sønderjylland. Rasmus’ skæbne, som også har ligheder til skæbner i mange andre familier med sønderjyske rødder, opfordrer anmelderen den interesserede læser til for sin egen skyld selv at læse i bogen, da den fortjener det.

Dommen

Kort sagt har Simon Ankjærgaard skrevet en interessant bog om et interessant og meget aktuelt emne med masser af personlige historier bundet sammen af de store og mindre begivenheders gang. Visse emner kunne være beskrevet dybere eller anderledes, men de personlige historier og det politiske spil står knivskarpt. Derudover er bogen fyldt med velvalgte billeder og står flot i bogsamlingen.

Genforeningen 1920: Da Danmark blev samlet henvender sig særligt til de, som interesserer sig for sønderjysk og naturligvis dansk historie og gerne vil vide hvad Genforeningen er for en størrelse og til de, som allerede er bekendt med emnet og vil dybere ned i det politiske spil, der lå bag det hele og lære centrale personer bedre at kende.

Steffan Mulle Markussen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *