Umiddelbart efter Rigsdagens fortrolige Fællesmøde 12. Maj instrueredes de danske Gesandter i Overensstemmelse med de førte Forhandlinger. Til Gesandterne i Berlin, London, Paris og Washington samt de udenlandske Telegrambureauer telegraferedes saavel Flertallets som Mindretallets Resolutioner og Afstemningens Resultater med en Underretning om Indholdet af N. Neergaards Tale, der samtidig i sin Helhed telegrafisk og en clair tilstilledes Gesandterne i London, Paris og Washington.
Gesandten i Paris opfordredes til at benytte sig af Neergaards Argumentation og anmodedes om snarest at meddele Resultatet af sin paatænkte Henvendelse til de Allieredes Udenrigsministre.
Til Gesandtskabet i Paris telegraferedes yderligere 12. Maj:
Under Diskussionen om den af Dem henstillede Instruks var det Udenrigsministeriets Opfattelse, som deltes af Regeringspartierne, at man allerede nu skulde udtale en Ikke-Godkendelse af Indlemmelsen, medens Venstre, hvis Standpunkt klart fremgaar af Neergaards til Dem telegraferede Tale, ikke mente det opportunt paa et saa tidligt Tidspunkt at tage Stilling til et Spørgsmaal, der endnu kun er en Eventualitet.
Højres Standpunkt var dikteret af Ønsket om at holde Partiet sammen. Majoriteten menes at være for en eventuel Modtagelse af 3. Zone. Som Følge af Splittelsen i Partiet fik Højres Resolution den til Havas telegraferede Ordlyd. Højres Resolution blev afvist af de andre Partier, fordi den kunde fortolkes som eventuel Godkendelse.
Telegrammet naaede først Paris 15. s. M. Regeringens Standpunkt motiveredes yderligere i et Telegram 15. s. M. til Gesandten i Paris.
Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.