Ernst Christiansen var 39 år, da han blev indkaldt som armeringssoldat i 1916. I det civile var han chefredaktør på Flensborg Avis.

SMAA PLAGER.

5. December.

Op halvseks, men først hen paa Formiddagen Ordre til Afmarche 10½. Ser endnu engang Undertøjet grundigt efter i en Kammerats Kvarter.

Vore Kvarterværter opvarter med stegte Kartofler og Kaffe før Afmarchen, og de to mindste Børn følger os paa Vej. Mens vi vinker til dem, brænder Længslen efter Hjemmet et Øjeblik derinde.

Besværlig Marche ad meget sølede Veje i Taage til Porz og
østerud ad en Bivej ind i Skoven. Sølet naar en paa det første Stykke til Anklerne. Senere bliver det bedre; men det er varmt, og den maltraiterede Hud svier især paa Brystet.

Uendelig Marche igennem Skov, afvekslende Løv- og Naaletræer. Jeg lægger første Gang efter Frankrigs og Belgiens Ler Mærke
til det golde løse Sand.

Omsider kommer vi ud af Skoven og gaar igennem Røsrath ind i et begyndende Bjerglandskab.

I Hoffnungstal indkvarteres hele Kompagniet i en stor Sal med Halm til knap Halvdelen. Vrøvl og Utilfredshed over det hele, blandt andet over, at. Underofficererne er indkvarterede for sig selv. Vi klarer det, og jeg faar Folk efter Kul. Spiser, læser Avis og drikker Øl i en Beværtning og tørrer imens Fodlapper og Strømper.

Værtinden nægter mig Lov til at ligge paa en Bænk i Skænkestuen. I den fulde Sal fejes der, saa Støvskyerne staar op, og for at uddybe Glæden kommer oven i Købet et andet Kompagni og vil have Part i Salen. Naa, naar den Slags Ting hobes sammen, sætter de en i godt Humør.

Jeg pakker mig hen paa Gulvet i en Krog og sover de retfærdiges Søvn.

Ernst Christiansen: Du kan, du maa og skal! To Aar i Krig, Slesvigsk Forlag, Flensborg 1923