19. oktober 1918. Ugens kampe fra The Great War

Senest ændret den 28. oktober 2018 7:42

Youtube-kanalen The Great War bringer hver uge en oversigt over den forgangne uges kampe i Første Verdenskrig. Vært er historikeren Indiana Neidell.

Denne gang handler det navnlig om Wilsons afvisning af det tyske tilbud om våbenhvile. Tyske ubåde fortsætter sænkningerne og tyskerne ødelægger alt på deres tilbagetog – det bliver et krav fra vestmagterne, at dette må ophøre og at en ny, demokratisk regering må til i Tyskland. Det var nu nu heller ikke længere Wilson eller Vestmagternes regeringer, tyskerne skulle forhandle med – men de kommanderende generaler!

I Tyskland trækker stærke kræfter i hver sin retning: Våbenhvile og en fortsættelse af krigen. Det kommer til et opgør, hvor kejseren må vælge mellem Ludendorff og den nye kansler, prins Max af Baden.

Ludendorff, der de facto har været militærdiktator i Tyskland i mere end et år, afskediges. Men hvem har nu magten i Tyskland? Kejseren? Max af Baden? Rigsdagen?

Tysklands forbundsfæller er slidt ned: Bulgarien er ude af krigen og Osmannerriget og Østrig-Ungarn vakler. Det er ikke realistisk, at Tyskland kan fortsætte krigen. Mange hundrede tusind tyske soldater har forladt deres regimenter og er deserteret.

På Vestfronten rykker vestmagterne frem over næsten hele linjen.

På den italienske front begynder forberedelserne til en ny, italiensk offensiv. I mellemtiden er Østrig-Ungarn i færd med at bryde sammen politisk. Kejser Karl tilbyder autonomi (selvstyre) til de mange folkeslag inden for sit rige – men det kan nu ikke længere tilfredsstille hverken folkene eller vestmagterne. På Balkan er østrig-ungarn på hastigt tilbagetog i Serbien, Montenegro og Albanien.

Og så hærger den spanske syge kontinentet med tusinder af døde til følge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *