Ny bog om Østfronten: Fra Verdenskrig til Borgerkrig

Tre af landets absolut førende historikere inden for krigshistorie og navnlig de to Verdenskriges historie, er udkommet med en ny bog om Østfronten: “Fra Verdenskrig til Borgerkrig. Østfronten 1914-1924 set med danske øjne.”

Det er de tre historikere Claus Bundgård Christensen, Martin Bo Nørregård og Niels Bo Poulsen, der vil være kendt for flere anmelderroste bøger om både 1. og 2. verdenskrig.

Forlaget skriver:

“Mens Første Verdenskrigs vestfront for mange er blevet lig med billedet af Første Verdenskrig, er krigens østfront gledet ud den fælles erindring. Fra verdenskrig til borgerkrig er den første bog på dansk om dette vigtige kapitel og indeholder den store fortælling om krigen på Østfronten – en fortælling, hvor også danske stemmer kommer til orde. For Danmark havde store økonomiske og politiske interesser i Rusland, og en stor gruppe af sønderjyder deltog i krigen på tysk side.

Med til fortællingen hører også krigens eftertid: Krigens udfald fik enorm betydning for, hvordan Europas historie udviklede sig efter 1918.”

Bogen er på 352 sider og koster 300,- kr.

Læs mere på Gyldendals hjemmeside

3 tanker om “Ny bog om Østfronten: Fra Verdenskrig til Borgerkrig”

  1. Bogen og en af dens forfattere blev kort præsenteret i TV2 Nyhederne kl. 22 her i aften onsdag 2018-10-17.
    Første Verdenskrig blev nævnt som den glemte krig (= glemt i Danmark).

    Anledningen var en ret fyldig omtale af den ny film “They Shall Not Grow Old” (‘De vil ikke blive gamle’) af Peter Jackson (kendt for ‘Ringenes Herre’).
    Filmen, som netop nu lanceres i England, er lavet ud fra de gamle sort-hvide filmoptagelser, rekonstrueret med farve og lyd, så de nu virker sammenlignelig med nutidig filmteknik.
    Det er en film, som vi givetvis også får at se i Danmark. Måske i biografen, men i hvert fald på TV.

    Links med korte videoer:
    https://www.1418now.org.uk/commissions/new-film-peter-jackson/
    https://www.imdb.com/title/tt7905466/

    Filmens titel er med en lille ændring hentet fra digtet “For the Fallen” (Til de faldne) af Laurence Binyon. 4. vers starter: They shall grow not old, as we that are left grow old

  2. Den nævnte film kan også ses omtalt på dansk:

    http://soundvenue.com/film/2018/10/peter-jackson-har-restaureret-100-timers-optagelser-fra-foerste-verdenskrig-se-det-mageloese-resultat-333340
    Peter Jackson har restaureret 100 timers optagelser fra Første Verdenskrig – se det mageløse resultat.

    Jackson fortæller: “Jeg ville give disse mænd deres sjæl tilbage, i stedet for at folk bare ser dem som Charlie Chaplin-agtige figurer i gamle arkivfilm”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *