12. juli 1918. En trofast hund holder vagt ved sin herres lig

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Fra starten af marts 1918 var batteriet deltagere ved den tyske forårsoffensiv. De var imidlertid gået i stilling i nærheden af Barisne, Frankrig.

Vi gik meget omkring inde i skoven; en dag kom nogle soldater fra 1/407 ind på en afsides liggende plads; her lå en død fransk officer. Han havde ligget der i adskillige dage. Ved siden af ham lå en hund, den var meget udmattet, men endnu levende.

De tog hunden med sig og slæbte den hen til køkkenvognen, her bød de den noget at spise, men den ville intet æde.

Den bed rebet over, og så fandt de den nede hos den døde franskmand. De begravede officeren og tog hunden med; men den rev sig løs, og de fandt den liggende på sin herres grav.

De tog den med igen, men den ville ikke æde noget. Da den blev mere og mere elendig og stadig nægtede at æde, blev den skudt.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *