30. juni 1917 – L.P. Christensen: “til forhør ved krigsretten”

L.P. Christensen var journalist ved Flensborg Avis, og gjorde tjeneste som landstormssoldat ved et fangekompagni i Frankrig, den 30. juni skrev han i sin dagbog:

I eftermiddags kl. 3½ stævnet til forhør ved krigsretten for 155. etappekommandatur i Briey, som vidne i en sag med feldwebelløjtnant K. og gefrejter R. Fischer (vedrørende Russeren Mordko Welssels død i Vojtskitsi, 12.-13. oktbr. 1916).

Afhøres sammen med 5 kamrater af en Kaptajn (krigretsråd Mundt.). Veed ikke, hvor og hvorledes fangen dræbt. Men en anden, der efter rapporten var flygtet under alarmen 12./10., er undvegen forinden; har personlig overværet den ekstraordinære tælling om formiddagen i forvejen. – Det næste hold vidner (ligeledes 6) udspørges også om andre ting: de mange pakker, damestøvler osv.

(P116, Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *