12. maj 1917 – Enkefru Røgind: “min kære, gode, dyrebare Mand.”

Enkefru Røgind fra København var på sommerbesøg hos sin broder på Damager i Haderslev, da krigen brød ud. Hun besluttede sig for at blive i Sønderjylland og førte gennem hele krigen dagbog om sin hverdag i Haderslev.

12. Maj.
I Haderslev Dagblad har jeg læst følgende inderlige Dødsannonce, der i al sin sorgfyldte Naivtet, betog mig:
Underofficer Jørgen Christensen er falden paa. Forpost ved ………. Natten mellem 22.—23. April- knap 30 Aar gammel. I dyb Sorg.  Didde Christensen, født Møller, og Familie, Blansskov, 9. Maj
1917:

De svandt saa hastig hen, de lykkelige Dage,
mit veltilfredse Sind med dem svandt hen,
da du i Krig langt bort fra Hjemmet maatte drage,
min allerbedste, dyrebare Mand.
Dog trøstig gik vi frem, med Haabet fast for Øje,
det Haab, at vi dig dog fik hjem igen.
Ja, hvor vi bedet har til Herren i det høje,
at du dog maatte komme til os ihjem.
Dog dette Haab, mit sidste, jeg maa nu opgive,
da Efterretningen saa tung mig naaet har,
at du ved …….. nu maatte blive,
min kære, gode, dyrebare Mand.
Men aldrig vil vi glemme dig herneden,
saalænge vore Hjerter endnu slaa,
og altid vil vi Herren ydmygt bede,
at vi engang med dig hist samles maa
for aldrig mer at skilles.
Ja der kan Sorgen stilles.

(Sønderjyske Årbøger 1935, s. 136)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *