Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Rendsborg d. 27. juni 1916

… Hertil kom vi ved middagstid, og efter at have ventet en tid på kasernepladsen blev vi ført til vort massekvarter, en teatersal, knap så stor som i Husum, men sengene eller stråsækkene ligger ganske tæt ved siden af hinanden, så man kan kun komme i sengen fra enden. Det er en mærkelig måde at gå i seng på, men man kan jo vænne sig til alting. Straks i går blev der udtaget en transport, men jeg slap endnu denne gang. Dog er det ikke godt at vide hvor længe, for i dag har vi været til undersøgelse, og jeg blev igen felttjenestdygtig. Så man må belave sig på det værste. Jeg har været klar over, at så snart jeg igen blev undersøgt, blev jeg straks felttjenestdygtig. Det var slet ingen overraskelse for mig, for jeg var belavet derpå. Det er ikke sagt, at jeg derfor snart skal afsted

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.