En anonym sønderjyde ved Res.Ers.Reg. 3 fortæller.
Under Karenski-styret blussede kampene på fronten op en kort tid.
Således brød russerne ind i stillingen syd for chausseen Novo-Alexandrovsk-Dvinsk.
Vort regiment blev trukket tilbage og måtte besætte denne stilling.
Da vi havde ligget ca. et halvt års tid i vor gamle stilling, blev jeg sammen med en kammerat kommanderet til reservelejren som vagt. Man regnede med at komme tilbage igen.
Kompagniføreren havde fire høns, som var anbragt i en kasse på fire ben. Hen på morgenstunden anden dagen efter alarmeringen gik jeg udenfor og så da, at kassen var forsvundet. Vi fandt den i nogle brændenælder i en lavning i skoven, jeg måtte afgive beretning til rettergangsofficeren og blev beordret til at undersøge affaldspladserne i omegnen, men til noget resultat førte det selvfølgelig ikke.
Den næste aften blev vi anmodet om at besøge en tilsvarende vagt ved bataljonens stabskvarter. Her blev vi budt på kogt høne med ærter og gulerødder.
En lun hamborger, som var fotograf ved bataljonsstaben, spurgte, om vi kunne lide »kaniner«?
Det var det bedste måltid, jeg havde fået under krigen, men »kaninen« har sikkert haft fjerdragt.
Dagen derpå måtte vi vende tilbage til regimentet. Kompagniføreren mødte os med ordene: »Har hønsene smagt godt?« Det var ikke let at holde masken …