I oktober 1915 blev Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 forlagt fra Moulin-sous-Touvent til Somme-Py i Champagne. Regimentet tog straks fat på at udbedre de ødelagt stillinger dér.
Ville franskmanden vove at storme den sidste ynkelige skyttegrav? Så ville han være ude i åbent terræn. Eller ville ligmarken foran hans front give ham betænkeligheder?
Hans skyttegrave lå ca. 100 til 150 meter fra vore. Han havde besat dem kraftigt, hvad der om natten fremgik af hyppig og nervøst opflammende infanteriild. Men han arbejdede på forstærkning af sine spærringer, det virkede ikke, som om han havde til hensigt at angribe. På den anden side sværmede de fjendtlige flyvere i skarer over vor stilling og dykkede med stor dristighed. Hans artilleri skød vrede salver, som for størstedelen imidlertid slet ikke lå inden for stillingen, fordi den lå på bagskråningen. Skuddene gik meget tæt hen over hovederne og ned i dalen bag fronten. Han skød ikke med miner, og vi savnede dem heller ikke. Således var tabene i begyndelsen kun ringe.
Hvordan det end lå med fjendens angrebshensigter, så bød pligten i hvert fald at sætte den nye stilling i forsvarsmæssig stand så snart som muligt. Derfor, til arbejdet!
Først gik det meget langsomt. Forsyningen af materialer og redskaber fungerede slet ikke. Dobbelte spidshakker var nødvendige, for med spaden kunne man slet ikke trænge ned i den hårde jord. Først blev der trukket nogle hurtige spærringer, og skyttegraven blev uddybet til mandshøjde. Den mest påtrængende opgave var en forbedring af skyttegravens forløb, ”at skære sækken over”, som man kaldte det.
Regimentets stilling sprang i midten brat tilbage, ca. 300 meter, og posede sig så ud til en sæk lige som ved Moulin. Derved blev fronten unødvendigt forlænget, og dertil kom, at fjenden kunne fyre flankerende ind i det tilbagespringende stykke, hvad han sandelig også gjorde på kraft, og hvad der gav os tab. Derfor skulle denne ”sæk” skæres over og den gamle lige frontlinje genetableres.
I de to nætter fra 2. til 4. november – de var mørke og regnfulde og kun det hvide afmærkningsbånd lyste – blev denne operation gennemført. 9. og 12. kompagni med tildelte pionerer gik i gang med arbejdet under ledelse af den omhyggelige og energiske kaptajn von Knobelsdorff.
En tynd skyttelinje lagde sig foran og sikrede arbejdet bag sandsække og stålskjolde. På to nætter var 300 meter mandsdyb skyttegrav med skulderværn, skydestillinger og en provisorisk hurtigspærring gjort færdig. En fremragende præstation. Vi var kommet fjenden i forkøbet, han havde trods megen nervøsitet ikke mærket noget og ikke forstyrret arbejdet.