Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Slesvig d. 2.6.1916.

Min kære Inger!

…I dag er der kommet en soldat fra Husum, han er fra 3. komp., men jeg kender ham slet ikke. Han fortalte, at i går, Kristi Himmelfartsdag, var transporten gået bort, så nu er Svensson altså undervejs til fronten. Det er sørgeligt både for ham og hans hustru. Deres børn er jo ikke så store endnu, at de har forstand derpå, og det er jo også godt. Der skal inddeles en ny transport, så det er ikke godt at vide om de er i Husum, når jeg kommer der. Jeg har ingen lyst til at komme til Husum, for man ved ikke, hvad der står for, men vi vil håbe, at jeg først får orlov.

I dag flages der stærkt i byen, og der blev ringet fra slottet i anledning af den store sejr, vi har haft over englænderne i Vesterhavet…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.