Enkefru Røgind fra København var på sommerbesøg hos sin broder på Damager i Haderslev, da krigen brød ud. Hun besluttede sig for at blive i Sønderjylland og førte gennem hele krigen dagbog om sin hverdag i Haderslev.

17. Decbr.

Pakker Julepakker.

Rose havde i Dag en Oplevelse i Kupeen paa hendes Rejse til Vojens. Hun sad og læste »Politiken«. I Styding kom to særlig velklædte Herrer ind i Kupeen, en ældre og en yngre; begyndte med, at den ældre meget højrøstet udtalte sig om de danske Skilte og Betegnelser allevegne, det skulde der sættes en Bom for, her var Tyskland, og de havde alle at forstaa og tale Tysk; hvem der ikke vilde det, kunde jo forlade Landet; nej, der skulde anderledes kraftigt tages fat, og ligeledes med danske Aviser, hvad skulde det til, det var jo »unausstehlich«, og tænk, forrige Dag var der en rejsende med, der havde den Frækhed først at sidde og grundig gennempløje en dansk Avis, for bagefter at fordybe sig i Læsningen af en dansk Bog, »solche Frechheit, es ist nicht zum Aushalten«. Den unge svarede ikke meget, men var dog af samme Mening. Dog tilsidst, da Rose saa stift paa ham, blev han lidt flov. Det hele var naturligvis møntet paa hende. Saaledes kunde jo kun en Tysker bære sig ad. Mangel paa Takt, Mangel paa Kultur, Parvenufolk.

(Sønderjyske Årbøger 1934, s. 241)