Senest ændret den 4. december 2020 9:14

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

I Stillingen foran „Chemin des Dames”, den 20. April 1917

Vejen til Stillingen var os ukendt, og vi var paa et givet Tidspunkt ved at give op og vende tilbage til Kælderen.

Dog, vi mente ikke at kunne være langt fra Skyttegraven, og Skorstensfejeren gik i alle Retninger for at belyse  Skyttegravsbetegnelserne med sin Lommelygte for at finde „Luthersweg”, ad hvilken vi havde faaet oplyst, hvor vi vilde naa ud til Stillingen. Pludselig tumlede han tilbage og stønnede svagt. Sepl og jeg kom løbende og spurgte ham, hvad der dog gik af ham. „Gaar af mig? er I da blinde? Se, se dog, Menneske, vi er kommet helt forkert!”

Han belyste nu et Skilt. Der stod: „Nur für Offiziere.” Vi var noget desorienterede og fulgte Gravens Retning. Den endte i en — Latrine.

Efter nogen Søgen frem og tilbage fandt vi dog omsider Kompagniet, hvor ingen havde savnet os. De troede os begravet i Hulen, men var nu misundelige paa vort nye Tøj og vort friske Udseende. Nogle Cigarer bødede dog paa deres Misundelse, og vi har atter overtaget vore Grupper.

Den gamle Kompagnifører fra Sommeslaget er atter kommet tilbage, og v i har netop hilst paa ham. Han var lige saa glad for at se os, som vi for atter at have ham. Han meddelte os, at vi meget snart skulde ud af Stillingen her, men hvor vi skulde hen, vidste han ikke. K u n vidste han, at vi skulde med Toget fra Laon.

„ Arras? ” spurgte vi.

Men han svarede kun: „Wer kann es wissen?”