Senest ændret den 4. december 2020 8:56
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.
Skærtorsdag 1917
Vi havde drukket Kaffen, og Drøftelsen af, hvor vi skulde finde Kompagniet, var lige begyndt igen, som saa mange Gange før, da Skorstensfejeren kom med et Forslag, der straks vandt Tilslutning.
Han havde hørt, at der i Laon, der ikke laa langt herfra, skulde være et Teaterselskab fra Berlin og mente nu, at vi skulde slaa Paaskedagene ihjel ved at tage en Tur derind. Vi har faaet børstet Tøjet og pakket sammen, hvad vi mente, vi kunde lade staa helt aabenlyst, og er nu klar til at tage af Sted.