Peter Østergård fra Stursbøl i Oksenvad Sogn gjorde krigstjeneste ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86 på vestfronten.

17. August 1915.

I formiddags blev jeg kaldt op til bataillonskommandøren. Jeg var fra kompagniet bleven angivet som „vejrkyndig”, og der skulde nok sendes en bort på et kursus (det drejer sig vist hovedsageligt om benyttelse af giftige gasarter fra begge sider). Bataillonskommandøren mente, at jeg var lærer. Det må jo være fejl opgivet, og jeg blev udspurgt om forskellige ting, om jeg havde særlig uddannelse o. s. v. Ja, jeg havde jo været på efter- og landbrugsskole, ellers havde jeg ingen særlig uddannelse i vejrkundskab ud over det, den daglige iagttagelse giver. Hvor jeg havde været på landbrugsskole? — På Fyn. Det gav et ryk i ham. Hvorfor ikke her? Fordi jeg mente at  få større udbytte histovre. Sådan var der jo en hel del spørgsmål. — Jeg kunde gå med den besked, at jeg nok skulde få nærmere ordre.

Endnu har jeg ikke fået nogen, og der siges, at der er en fra 3. kompagni, der er kommen afsted.

Jeg slap temmelig sikkert, fordi jeg ikke var prøjsisk embedsmand og havde været på en dansk skole. — Havde i grunden ellers ikke haft noget imod at komme bort, for kursuset skal tage 8 uger, og så er man jo dog borte fra fronten i den tid. Men om det ellers var bleven stort bedre at være „vejrprofet”, ved jeg ikke. Nu tror jeg nok, jeg skal hen at tale med Dr. Thomsen [efter Genforeningen amtslæge i Tønder/red.], om jeg ikke kan blive fri for at bestille noget i et par dage til, for man bliver forfærdelig magelig anlagt her, selv om der just ikke forlanges så meget.

(Fra Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 102)