Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg blev indkaldt til hæren ved krigens udbrud og deltog i de første måneder i kampene på vestfronten. Her blev han såret, og efter et lazaret ophold kom han i november 1914 til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, som lå på østfronten. I juli deltog han i forsøget på at omringe de russiske tropper i Polen, i sin dagbog noterede han 17. juli:

Om Morgenen Kl. 5 igen op fra Lejret, Vejret er storartet, først gaar vi hen til en lille Landsby igen, hvor vi ligger en Timmes tid, der stod Langrørkannonerne. Derfra en lang March igen, hen til nogle enkelte Huse, ogsaa der ligger vi en Timestid – Kuglerne surrer allerede gennem Træerne, et Tegn paa at Fjenden er i Nærheden igen. Ikke længe skal vi være i Tvivl om hvad der er løs og hvad der skal stilles an med os, vi faar Opdrag at sværme ud til højre. Straks mærker vi at Russerne har set os, de skyder heftiger end før, ogsaa Artilleriet opdager os ogsaa snart Stumperne suser os om Ørerne. En lang Strækning ligger for os, lange Marker med højt, næsten modent Korn, Kuglerne surrer med mærkværdig Lyd gennem Kornet og ned i Jorden omkring mig – Russerne ligger ca. 1400 Meter af i en fast udbygget Skyttegrav lidt inde i Skov oppe paa Høj. Vi løber frem i smaa Afdelinger og stormer saa i hele Fronten sammen med Garde Regt. temmelig mange Fange[r]. Garden gaar med de Fangne tilbage, vi besætter først Skyttegraven og skyder efter Russerne, som er flygtet og søger at naa en Skyttegrav, som ligger videre tilbage foran en Skov, der springer Russerne ned. Vi skyder nu et par Timer efter enkelte Russere, som løber omkring derovre, saa træder vi ud af Graven for at storme den næste Skyttegrav. Først faar vi Geværild imod os dog ikke saa stærkt, vi var kun spændt paa om det vilde vedblive saa. Da vi kom paa 200 Meter saa løb vi frem med hurra og tog 171 til Fange, kun vort Kompagnie, godt ikke? Jeg førte 124 tilbage, 112 usaaret, 10 saaret, 1 Maskingevær. Jeg bragte dem hen til Landsbyen en Times Vej tilbage og overgav Dragonerne dem, som saa førte dem videre til Preßnycz – Fik vi her Lejlighed til at faa Post afsted, for første Gang siden den 12.7. Kogte mig et Kop Kaffee og gik saa igen til Kompagniet, som var kommen hen i en Lade ved et Gods – vi sov i Hø. Lige bag Godset var vor Skyttegrav. Russerne skulde have faaet Forstærkning, saa der blev ventet et Angreb, Geværilden var ogsaa vel stærk henved Kl. 12, vi lod os ikke videre forstyrre i vor Natro, Russerne kom ikke. Tab den Dag 16 Mand.

(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)