Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

 Fjelstrup, d. 8. nov. 1915 … (fortsat fra 5. nov.)

Karlene tager roer op om dagen. Hans har i dag fået russeren sat i gang med det. Maskinen lavede noget slemt griseri, så den kørte de med igen. Russeren er vant til bondearbejde, så karlene mener, at han kan nok gøre gavn. Jeg har givet ham dine træsko. Han havde nogle usle støvler på med hul i, han blev glad da han fik tøjet, en trøje og vest af dit og et par strømper og så de træsko. Han havde noget tyndt tøj på, så han frøs jo, den stakkel. Han ser lidt ked ud, men det kommer jo nok, karlene er flinke ved ham…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.