Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum, søndag d. 24.10.1915

Min kære Inger og småpiger!

Mange tak for dit brev, hvori du fortæller om Th. Ellegårds uheld. Det var jo kedeligt for Th., men jeg vil dog ikke beklage ham, for så kommer han dog ikke i felten for det første. Nu må du ikke blive bedrøvet, kære Inger, men nu bliver vi vist ikke så ret længe i Husum mere. Der skal en stor transport bort fra vort komp., ca. 80 mand, og jeg er også derimellem sammen med de fleste af mine kammerater. I lans Christiansen og Th. skal også med, så det vil blive en slem forskrækkelse for dem. De kommer i aften… Jeg er glad ved, at jeg har billedet af dig og børnene.

Vil du så komme og besøge mig på lørdag og søndag, kære Inger, for til den tid tror jeg nok, at vi er her endnu, og skulle det være, at vi skulle komme afsted før, skal jeg nok lade dig det vide pr. telefon. Men jeg tror ikke, der er fare for, at vi kommer bort i denne uge. Nu må du ikke sørge for meget, kære, vi har jo været forberedt længe på, at den tid ville komme, at vi skulle bort…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.