Mød de frivillige fra Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord den 11.11. på Sønderborg Slot

Sikringsstilling Nord er en nordvendt forsvarsstilling anlagt af tysk militær I det daværende Nordslesvig i årene 1916-18. Den strakte sig fra Djernæs i øst til Vadehavet ved Skærbæk i vest – en strækning på ca 60 km.

I 2013 blev der stiftet en forening, der påtog sig at formidle stillingens historie og vedligeholde adgangen til nogle af dens bunkers.

Mød repræsentanter for foreningen i deres stand på Søndebrorg Slot og hør dem fortælle om deres arbejde.

Sikringsstilling Nord regnes i dag som en af verdens bedst bevarede feltbefæstede stillinger fra Første Verdenskrig. De enkelte anlæg blev fredet i 2016.

Støtteforengen arbejder at udbrede kendskabet til Sikringsstilling Nord og gennem oplysende virksomhed, medvirke til at placere denne forsvarslinie i en historisk og kulturel sammenhæng.

Dette sker primært ved foredrag og guidede ture i området.

Endvidere holder vi så vidt det er muligt arealerne omkring anlæggene fri for bevoksning og vedligeholder skiltningen.

Du kan melde dig ind i foreningen via denes webside: http//:sikringsstillingnord.dk

Her kan du også læse meget mere om Sikringsstilling Nord.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *