Tak for kommentarerne

Tak for jeres kommentarer og supplerende oplysninger

Der har de sidste par uger været indsendt flere kommentarer med bl.a. supplerende oplysninger til eksisterende personsider. Tak for det.

På grund af flere årsager, herunder generel travlhed og arbejdsfordelingen blandt de frivillige  samt evt. sygdom, bliver kommentarer ikke altid besvaret, men “arbejdet af” efterhånden.
Kommentarerne bliver stående under hver personside og vil blive indarbejdet i personsiden efterhånden som de frivillige når dertil.
Nogle kommentarer og supplerende oplysninger kræver desuden en del tid at gennemgå og evt. finde supplerende oplysninger dertil.

Der er pt. 3 frivillige, der arbejder direkte på websitet med forskellige opgaver, herunder at redigere eksisterende og oprette nye personsider på baggrund af indsendelser til Sønderborg Slot og/eller de øvrige frivilliges bidrag.
Der er i perioder mellem 3 og 10 aktive frivillige, der arbejder med at transskribere kilder, gennemgå supplerende kilder af meget forskellig art og med at finde oplysninger om krigsdeltagere, der derefter samles til personsider.
Pt. arbejder de frivillige primært med at færdiggøre igangværende del-projekter i forbindelse med krigsdeltagere, der endnu ikke har fået en personside.
Se evt. siden “Om” for at se, hvem der er frivillig.

Vær opmærksom på, at længere supplerende oplysninger om den enkelte krigsdeltager eller dennes slægtninge – herunder personskemaer med oplysninger om krigsdeltagere, hvortil der pt. ikke er oprettet personsider – med fordel kan indsendes via mail til undertegnede.
Jo flere præcise oplysninger om f.eks. krigsdeltagerens navn, fødselsdato, dødsdato og stednavne, der indsendes – jo nemmere er det for de frivillige at arbejde videre på en evt. personside.
Se siden “Indsend oplysninger“ for, hvordan du bedst indsender oplysninger.

Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

3 tanker om “Tak for kommentarerne”

  1. tak for en fin udstilling. men jeg mgl. min farfar
    Peter Jørgensen født Broager 03101888 død i Flensborg
    27081968.
    har i mulighed for at finde ham. har hørt meget om denne krig fra ham.
    hilsen Kirsten Rasmussen

    1. skriver gerne igen. tak for en fin udstilling. mgl. min farfar.
      Peter Jørgensen født i Broager den 03101888 død i Flensborg
      den 27081968.
      har ørt meget on denne krig fra ham og derfor har jeg synes det var fint at se jeres udstilling.

      1. Til Kirsten Rasmussen.

        Tak for dine 2 kommentarer og de fine ord om særudstillingen på Sønderborg Slot.
        Din farfar Peter Jørgensen (1888-1968) har pt. ingen personside, da de frivillige ikke har fundet oplysninger om ham.

        Der er pt. oprettet ca. 12.800 personsider, men der er fortsat et godt stykke vej til de mellem 30.-35.000 sønderjyder, som man skønner blev indkaldt under 1. verdenskrig.

        Jeg foreslår, at du udfylder og indsender et personskema for din farfar. Se siden “Indsend oplysninger“, hvor du dels kan finde et skema, der bruges som skabelon, dels en vejledning til, hvordan du bedst udfylder skemaet.

        Med venlig hilsen
        Hanne C. Christensen
        Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *