Mathias Møller fra Sønderborg gjorde krigstjeneste i Reserveinfanteriregiment 69. Efter at have været indsat ved bl.a. Somme i 1916, blev regimentet flyttet til østfronten i foråret 1917. Den 13. juni afløste hans regiment tyrkiske tropper ved fronten i Galizien. Russerne var i fuld gang med at forberede Kerenskij-offensiven, der skulle begynde 1. juli. Om formiddagen brød helvede løs: det russiske artilleri hamrede løs på de tyske stillinger og infanteriet angreb. Russernes angreb går dog i stå mod de tyske maskingeværer.

Natten var mørk. Vi stod Vagt, to ad Gangen. Stjernerne funklede på Himlen. Kun hist og her smældede et Skud. Men der lå en vis Uhygge over det hele. Rundt omkring i Terrænet lå døende og Sårede, som jamrede og skreg. Mørke Skikkelser med Bårer krydsede Graven og forsvandt i Nattens Mulm. Sanitetssoldater i Arbejde. Jeg misundte dem ikke.

Først senere hørte vi, at det havde varet en stor russisk Offensiv over stor Frontbredde, den sidste store Anstrengelse, som Russerne fik organiseret, allerede med Desorganisation i deres Rækker.

Hos tyske og tyrkiske Tropper havde de ikke opnået noget. Disses Stillinger var om Aftenen igen fast i deres Besiddelse. Men hos Østrigerne var Russerne brudt igennem.

Resultatet blev, at tyske Tropper måtte komme Østrigerne til Hjælp. De kastede Russerne tilbage, brød igennem, rullede Fronten op og drev Russerne ud af Galizien.

DSK-årbøger 1944