“En fremragende bog!” Flere fine anmeldelser af bogen om Zeppelinbasen i Tønder

Her op mod jul er der kommet flere anmeldelser af Mogens Jensens bog: “Zeppelinbasen i Tønder. V. Marine-Luftschiffs-Detachement Tondern – en tysk luftskibsbase i Sønderjylland 1914-1918.”

Flyvehistorisk Tidsskrift, der udgives af Dansk Flyvehistorisk Forening, skriver bl.a. “En fremragende bog (…) Et meget interessant tidsbillede, garneret med talrige fotos. Det er en imponerende bog … fremragende formidlet. Det er et flot og interessant stykke arbejde fra en meget vidende forfatter.”

Anmelderen slutter med en kraftig opfordring til at købe bogen – den er hermed givet videre …

Chakoten, der udgives af Dansk Militærhistorisk Selskab, skriver bl.a.: “Læseren er i gode hænder (…) Historisk Samfund for Sønderjylland udgiver jævnligt bøger om militærhistoriske emner på et højt fagligt niveau. Mogens Jensens bog om Zeppelinbasen i Tønder føjer sig fornemt til denne udgivelsesrække og fremstår som vigtig militærhistorisk forskning og velfortalt historieformidling med mere end 100 illustrationer.”

Bogen kan købes i boghandelen eller direkte hos forlaget Historisk Samfund for Sønderjylland.

Bogen er på 108 sider og koster (vejl.) 168,- kr.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *