Den tyske offensiv i Østpreussen tager sin begyndelse. Nord og syd for De masuriske Søer støder tyskerne frem i et forsøg på at omringe og tilintetgøre de russiske enheder, så Østpreussen igen kan komme fuldstændigt på tyske hænder. For Iver Henningsens sanitetkompagni, der befinder sig på den sydlige fløj, betyder det stadig kun fremmarch uden kontakt med fjenden, men de ser de første spor af krigen og russerne kan høres.
“Det er søndag den 7. februar. Det er en af de dage, enhver af sanitetskorpset har i erindring som noget næsten overmenneskeligt. Hele dagen gennem skove – seks store skove. Undervejs kom vi forbi de første afbrændte huse. I skoven måtte vi gøre holdt. Der hørtes en for os endnu ukendt fløjten gennem luften, det var skydning fra russerne. Overalt hvor vi kom, vare brønde og vandsteder ødelagt af russerne. Bække og åben vand bundfrossen, så der blev ikke andet tilovers for os som at fylde gullaschkanonen med sne for at få vand til kaffe. Vi tog kvarter i Hinterpogobien.”
Dagsbogsuddraget er taget fra bogen “Sanitetssoldat på østfronten”, der udkommer den 27. februar.