Bogen om Zeppelinbasen i Tønder anmeldt på historie-online

Mogens Jensens fine bog om Zeppelinbasen i Tønder 1914-1918 er anmeldt på www.historie-online.dk

Anmelderen skriver bl.a.:

“Mogens Jensen beskriver på udmærket vis fra de første spadestik til krigsafslutningen i 1918 Tønderbasens bygningers og de forskellige enheders funktion og opgaver både på jorden og i luften. Yderligere krydderi udgøres af beretninger om markante togter og fx luftskibe, der gik tabt. Hertil kommer erindringer om dagliglivet for mandskabet og forholdet til lokalbefolkningen i Tønder.”

“Fremstillingen giver også plads til en spændende og velafbalanceret redegørelse for samtidsrammen og udviklingen i krigsførelsen i luften …”

Bogen har “… et fremragende atmosfæremættet autentisk illustrationsmateriale, som overalt fanger og fastholder læseren i sit fine samspil med teksten. I det hele taget vidner bogens litteraturliste og de mange kilder om et meget grundigt arbejde.”

“I indledningen skrives beskedent, at bogen på ingen måde gør krav på at være udtømmende. Måske ikke, men Mogens Jensens bog har til gengæld for mig her den rigtige balance mellem layout, formidling og faglighed. ”Zeppelinbasen i Tønder” er med sin brede fremstilling med basen fra alle vinkler det værk, der dækker emnet bedst både bredt og samlet.”

Bogen er på 108 sider og koster 168,- kr (vejl.) hos forlaget (og kun 98,- kr for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland).

Køb den online lige her

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *