Fødested tilføjet på navnelister over krigsdeltagere

Det er nu blevet nemmere at finde krigsdeltagere via de alfabetiske navnelister som findes under siden “Sønderjyder“.

Én af de frivillige har brugt rigtigt mange timer de sidste måneder på (så vidt muligt) at tilføje fødested og/eller bopæl på navnelisterne over de 9.000 krigsdeltagere, der pt. er oprettet personsider for.
Af hensyn til overblikket er det valgt ikke at angive det specifikke stednavn, hvor krigsdeltageren er født, men alene i hvilket sogn  eller by krigsdeltageren er født.

Det vil gøre det lettere at finde den rigtige person for de mange krigsdeltagere, der deler navn eller har meget lignende navne. Samtidigt har den frivillige desuden kunnet rette en del links og ikke mindst tilføje supplerende oplysninger på en del af siderne.

Eksempel på fødesteder tilføjet navnelister på krigsdeltagere. Oktober 2019.

Finder man alligevel forkerte eller døde links, så kontakt gerne Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, via mail. Så vil fejlene blive rettet, så snart der er tid.

Det er fortsat muligt at indsende personoplysninger mm. om krigsdeltagere, der endnu ikke er oprettet – se mere på siden: Indsend oplysninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *