Af Allan Otto Wagner
Det slesvigske 84. Landwehrs Regiment var en enhed under 34. Landwehr Brigade og Landwehr-Division Jakobi (nu 1. Landwehr Division), som var en del af den 8. Arme på Østfronten. Det var denne enhed min oldefar Otto Theodor Wagner i efteråret 1914 tiltrådte og var en del af indtil krigens slutning.
Hen over årsskiftet 1914/15 var der i den øverste hærledelse intense drøftelser og uenigheder om, hvor en offensiv skulle sættes ind. Skulle man flytte enheder fra den ene front til den anden og hvor skulle de igangværende oprettelser af nye enheder fra hjemstavnen indsættes?
Den øverste hærleder, General v. Falkenhayn, mente ikke, at der kunne flyttes enheder fra vest til østfronten. Mens Oberbefehlhaber Ost, Generalfeldmarchall v. Hindenburg mente, at man ikke på østfronten og i Østpreussen kunne fortsætte med at angribe uden forstærkning enten fra vestfronten eller fra de nyoprettede enheder.
Den Østrig-ungarske General v. Conrad mente, at forstærkningerne skulle indsættes i Galicien og i Karpater-bjergene, for her at slå russerne og befri fæstningen byen Przemysl, som var omringet af russiske enheder. Man manglede forråd i byen og var begyndt at slagte heste for at brødføde byens befolkning og den 150.000 mand store hær, som var i byen. Løbende meldinger fra hærledelsen i Przemysl gik på, at de kunne holde ud til begyndelsen af marts. Det skulle vise sig, at undsætningen af fæstningen mislykkedes og byen måtte kapitulere.
Den 8. januar meddelte den øverste krigsherre, at man ville danne en ny Süd Armee, som skulle indsættes ved siden af den østrig-ungarske hær i Karpaterne. Og af 4 nyoprettede korps skulle 3 af dem danne den nye 10. Armee, som skulle indsættes i Østpreussen nord for 8. Arme og syd for Memel. Det 4. korps skulle indsættes syd for de Masuriske søer som en del af den 8. Arme. Målet var at befri Østpreussen for den russiske besættelse.
Den 28. januar meddelte Oberbefehlshaber Ost planen og målet var at tilintetgøre russernes 10. arme. Tyskernes 10. arme skulle omringe fjenden på den venstre fløj og 8. Arme skulle angribe på deres højre fløj syd for Arys – Johannisburg.
Til sikring af 8. arme fra syd skulle 9. armes XX. Armekorps samles ved Willenberg-Neidenburg. Den 29. januar meddelte Oberbefehlshaber Ost, at Landwehr Div. Köngisberg, 1. Kavaleri Division og Troppekomando Tilsit skulle overføres fra 8.til 10. Arme. Indsættelsen af 10. arme og deres 3 armekorps forløb planmæssigt op til den 6. februar.
I mens tilpassede General der Infanteri Otto v. Below sin 8. Arme efter den befalede reorganisering og befalede følgende placeringer. 3. Reserve Division ved floden Angerapp og Darkehmen og 1. Landwehr Division under General der Infanteri v. Jacobi stod indtil ”Seenkette” (nord for Angerburg). Hindenburgs plan for offensiven var, at 8. Arme skulle angribe den 7. februar ved deres højre fløj ved linjen Kurwien – Rudczanny mod Kolno – Johannisburg, og 10. arme skulle angribe den 8. februar. Planen var en omringningsplan af russernes 10. arme.
De stod foran et vinterfelttog, hvor operationen i stor grad afhang af vejrforholdene, og som skulle komme til at stille store forhindringer i vejen. I flere dage havde der været en heftig snestorm og vejene var isede og tilsneede så både mandskab og dyr blev forsinket eller helt måtte opgive fremmarchen. Man planlage at rydde vejene med sneplove og tilføre hjælpemidler som kælke og slæder, så forsyninger og våben kunne komme frem. Man var også bekymret om radio og telegraf forbindelsen kunne modstå vejrforholdene.
Nedenfor ses kort over den tyske hærs front mod Rusland i Østpreussen lige inden storoffensiven og vinter slaget i Masuren. (Der Weltkrieg 1914-1918 – bn. VII – Die Front gegen Russland am 7. Februar 1915 – Karte nr. 9).
Den 8. februar bestod 8. Arme af 7½ Infanteri divisioner og 1/3 Kavaleri division. 1. Landwehr Div. med General D. Infanteri V. Jacobi (1.L.)bestod af 18 Bataljoner, 4 Eskadroner og 9½ Batterier, heraf 34. Landwehr Brigade (34. L. Br.) og Otto Theodor Wagner’s enhed Landwehr Infanteri Regiment 84.(LIR84).
