5. juni 1916. Ved Verdun: “Franskmanden skød næsten uafbrudt.”

Hermann Hunger fra Aabenraa deltog i slaget ved Verdun som infanterist i IR84, 5. kompagni. I begyndelsen af juni fik han som den eneste i kompagniet påtvunget at bære én af de helt nye stålhjelme. Det var han ikke meget for – og hans kammerater grinede ad ham.

På grund af dette mellemspil kom vi først af sted en time senere, og nu var det blevet helt mørkt.

Vi kunne ikke se de mange forhindringer på vejen, så vi stolprede af sted og faldt en gang imellem. Turen ud til Malancourt tog et par timer, og vi var godt trætte, da vi forsvandt ned i bryggerikælderen, mens andre skulle ned i kirkehvælvingen.

Hvordan det der så ud, ved jeg ikke; i bryggeri-kælderen var det nærmest uhyggeligt, ikke mindst på grund af de mange rotter, der huserede her. Vi var nødt til at hænge alt, hvad der var spiseligt, op i en snor på et søm i væggen. De grådige fyre var ikke for gode til at hente vort brød og andet spiseligt væk under hovedet på os, når vi sov.

Sove her om natten kunne kun de værste sovetryner, jeg kunne i hvert fald ikke.

Franskmanden skød næsten uafbrudt, selvom de fleste granater gik oven over os væk. Værre var det om dagen, når nogen viste sig udenfor, for så blev nedslagene mere nærgående, og for resten var det også forbudt at lade sig se om dagen.

Om natten kom gullaschkanonen, proviantvognen og posten, om dagen stod vi en time på vagt.

Her skulle vi blive de næste fem dage.

DSK-årbøger 1966

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *