Mogens Kai Nørregaard var en af tolv civilklædte soldater fra Fåborg, som drog mod Sønderborg d. 30. april 1920. Han havde til opgave at sørge for alt var parat til de danske troppers ankomst d. 5. maj 1920. Dagbogsoptegnelserne er samtidige og strækker sig fra hans ankomst d. 30. april til og med d. 9. juli 1920, hvor Christian d. 10. underskrev traktaten.

Selvfølgelig følte skipperne det som en krænkelse, at de skulle være under kontrol på deres eget skib, men vi kom hurtigt på god fod. Det var fader og søn, som hele deres liv havde gået på Elbfart, men nu var søgt nordpå. De talte indbyrdes en temmelig uforståelig dialekt.

Sønnen var krigspræget, gusten og sammenbidt og opfarende overfor den sindige gamle, når han var for langsom ved styringen. »Nu, kannst du’s besser machen?«, sagde den gamle. – Det blev ruskvejr og blæste op, og »Adele« skød en mægtig fart, når man betænker dens ikke just slanke bygning, og de 80 tons den havde i lasten. Men den lagde sig helt om på siden og susede gennem vandet, så skumsprøjtet stod som hvide syrener om bovsprydet.

Under dette skiftede landskabet hurtigt, kun tårnet blev tilbage af Mørvig, Okseøerne forsvandt, og Glücksborgs vældige, skovbevoksede næs rundede sig udfor os, mens allerede Broager jog sine sylespidse tårne i vejret fra bakkerne foran og straks dominerede hele landskabet, hvordan så fjorden vendte og drejede sig. I løbet af nogle timer var vi fjorden ud og rundede Skelde-næs og Eventyrskoven med alle de grå, søjleagtige stammer, der rejser sig lige i vejret fra klintens brink.

Aftensmaden åd vi fra hver sin ende af den samme pande, kartofler og løg af den gamles tilvirkning, og jeg blev opfordret til at tage godt til mig, »sei nicht blöde», så vi mødtes nok så nydeligt på midten. – Om natten gik vi for anker i Sønderborg havn, og skipperen og jeg sov de retfærdiges søvn under samme ternede dyne i alkoven, der rundede sig efter skibssiden, og med søkortenes lange, hvide ruller over vore hoveder i mørket. – Den gamle holdt til forude ved komfuret, hvor der var varmt. Og næste morgen bugseredes vi ind gennem pontonbroen, hvor mine kammerater stod som vagt i anledning af generalstrejken.

M.K Nørregaard: ”Oplevelser i Sønderjylland 1. maj – 9.juli 1920 – En samtidig skildring” Sønderjyske Årbøger, 1980.