30. marts 1917. Spejder på hesteryg ved Vimy

J.P. Møller, Søstgård, gjorde krigstjeneste i Husarregiment “Franz Josef” Nr. 16, der havde kaserne på Gottorp Slot i Slesvig. Vinteren 1915 og det meste af 1916 tilbragte han på Øsfronten, men i efteråret 1916 gik det mod vest.

Dagene i julen 1916 og det derpå følgende nytår blev overstået i nogenlunde gode kvarterer ved hestene. Dette var jo fordelene ved kavalleriet, at hestene skulle plejes og passes, hvilket jo koster mange penge, men uden god pleje kunne hestene heller ikke yde noget i tjenesten. Men mandskabet fik på denne måde oftere tag over hovedet end infanteriets folk.

Efter helligdagene begyndte så en helt ny tjeneste. Vor eskadron blev anvendt i mindre afdelinger ved forskellige divisioners regimenter, og jeg kom til en »Spähtrup« – en spejdertrop – ved 1. Bayerske reserve-armecorps, hvortil vor division, der var en flyvende, hørte til i denne tid.

I overkommandoen havde man regnet ud, at det tog for lang tid, inden man ved generalkommandoen modtog meldinger fra fronten på den regulære måde, nemlig fra kompagniet til bataljonen og herfra til regimentsstab og så til divisionen eller generalkom-mandoen.

Vi kavallerister som spejdertrop, med udkigsposter placerede på højdedrag, meldte direkte til division eller generalkommando, for at give en foreløbig orientering over frontstillingen. – Vor lille trop fra 16. Husarregiment bestod af syv mand i alt med løjtnant Raszewski – og en lignende styrke af 3. Bayerske kavalleri-regiment med løjtnant Selekämmer, der havde kommandoen over hele »Späh-truppen« ved 1. Bayerske armecorps.

Vor første post for denne afdeling blev sat ved landsbyen Vimy, og vi havde vort standkvarter med hestene i byen Brailleul. Her var en del af husene endnu nogenlunde ubeskadiget, så vi fandt i alt fald tag over hovedet både til os selv og hestene, men civilister fandtes der ikke mere her.

Efter at vi en uges tid havde fået den nødvendige instruktion både til fods og til hest – som mandskab i en Spähtrup skulle man nemlig kende alle divisions- og armecorpsafsnit, herunder skyttegravsstilling, regimentsgefechtstand, bataljoners og kompagniers lytteposter i 1. linje – var vi i stand til ved et pludseligt angreb her ved Vimy fra vor udkigspost og igennem vore spejdere dag og nat at kunne melde kampstillingen til divisionen og generalkommandoen.

Døgnet rundt blev artilleriskuddene talt; i alt fald i meldingen bemærket, om der var livlig skydning eller almindelig artilleriduel eller måske trommeild – alt dette var for at beregne, hvornår infanteriangrebet ville sætte ind.

Som meldemidler havde vi til rådighed: Telefon, blinklys, hesteryttere, cykelryttere og endelig brevduer, alt efter hvad der fandes mest formålstjenligt, og hvad der var intakt.

På vor observationspost havde vi selvsagt de bedste kikkerter og »Scherenfernrohr« til vor rådighed. Vi var næppe sat ind med vore spejderpatruljer og havde fået besat 1. Bayerske armecorps’ udkigspost på kanten af Farbus-skoven på højderne ved Vimy, før man sporede livlig artilleriskydning, særlig om natten.

DSK-årbøger 1971

En tanke om “30. marts 1917. Spejder på hesteryg ved Vimy”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *