Den 28. november 1918 tilstiller den danske udenrigsminister Erik Scavenius de allieredes gesandter i København følgende note :
Ved den i genpart vedlagte resolution vedtaget af vælgerforeningen for Nordslesvig — de danske slesvigeres politiske organisation — på et møde i Aabenraa den 17. november d. å., har den danske befolkning i Slesvig givet udtryk for sin opfattelse af gennemførelsen af sin inderlig ønskede genforening med det gamle fædreland i overensstemmelse med princippet om folkenes selvbestemmelsesret.
På de danske slesvigeres vegne har den deputerede Hanssen, der repræsenterer Nordslesvig i den tyske rigsdag, dernæst overrakt den danske regering denne resolution med anmodning om ved en henvendelse til de allierede at foretage de skridt, der er nødvendige, for at den danske befolkning i Nordslesvig under forhandlingerne om verdensfreden kan få sine nationale rettigheder anerkendt.
Imødekommende denne anmodning har jeg den ære at bede Dem om at ville sætte Deres regering i kundskab derom og lade den tilgå følgende meddelelse, der samtidig gives Deres kolleger for [henholdsvis De forenede Stater, Frankrig, Italien og Storbritannien.]
Besjælet af en fuldkommen tillid til den sympati, som de forenede regeringer altid har lagt for dagen overfor en retfærdig løsning af det nordslesvigske spørgsmål, tillader den danske regering sig nu at forelægge det for dem.
Den danske regering tør udtrykke den sikre forhåbning, at løsningen sker i den ånd, der har dikteret den omtalte resolution og den af den danske rigsdag den 23. oktober vedtagne resolution . . .