27. november 1918. Tilbagetoget: “De gennemblødte støvler kan snart ikke mere …”

Ernst Christiansen var 39 år, da han blev indkaldt som armeringssoldat i 1916. I det civile var han chefredaktør på Flensborg Avis.

I EIFFELTAAGE.
Den 27. November.

Stillet op kl. 9 Morgen i Taage og Søle. Nordpaa over Troppeøvelses-pladsen, der er en stor Naturpark. Bjergbanker svømmer i et Taagehav. Vejen er opkørt af tusinder af Vognhjul, og nogle Steder ligger to-tre døde heste sammen ved siden af vejen. I den store landsby Kalterberg flages der, vel for Freden.

Det begynder at regne stærkt, da vi ad snoet bjergvej arbejder os ned mod Købstaden Montjoie.

Et vidunderligt Bjerglandskab, en skummende Elv, granbevoksede Skrænter, nøgne Klipper hist og her.

Desværre er store Arealer Granskov huggede ned for Fode, og en del af de nøgne, røde Stammer ligger endnu spredte ned ad den blottede Skrænt. Skovene har nok mattet holde for i den sidste Krigstid.

Med Regndryp fra Huen klaprer vi igennem den lille Købstads snævre Gader.

Der ses nogle nysgerrige i Vinduerne, høres et enkelt Tilraab, ellers intet.

Et Sted uddeleles nogle Brød til de Soldater, der tilfældigt snurrer dem. Arbejderskerne i et Væveri vinker farvel.

Opad igen ad en Serpentinevej under idelige Standsninger. Gruppe A er igen i Vejen. Oven for Stigningen Ærtesuppe paa en Mark i Regn.

Langsommeligt videre. I Imgenbroich et Par Øl i en Kro under en lille Standsning for at slukke den ulidelige Ærte-Tørst, saa bøjer vi af med Køln-Vejen

Det er blevet tæt kold Bjergtaage, den rene Havgus. Lidt efter begynder den at flagre, og det bliver til Regn. Vi kommer kun langsomt frem og traver til sidst ved Siden af Vognene fra A-Gruppen.

De i mange Dage gennemblødte Støvler, som har holdt udmærket i to Aar — passede med Omhu, som saa betydningsfulde Redskaber har Krav paa, kan nu snart ikke mere og begynder at gnave.

Mørket falder tidlig paa. Pludselig Raab om, at Kompagniet er bøjet af til højre for Kolonnen. Mørkemarche ad en slem Vej, nogle Steder igennem det blanke Vand.

Endelig, endelig dukker Huse op. Der er kun faa Kvarterer. 80 Mand skal anbringes et Sted. 14 Mand skal vi videre, ad en sølet Vej, over Marker – “Optaget” – og tilbage igen til de 80. Men da nogle af os skal have Vagt, beordres vi til Kroen, hvor vor Gulashkanon er opstillet, og lægger os i vaad Halm paa Gulvet i en Stue ovenpaa.

Kan ikke tage Støvlerne af, der er fulde af Vand, skraber det værste Snavs af og staar lidt ved Ovnen nede, indtil mit Vagthold begynder. Tiden gaar dog hurtigt, saa redt et Leje og prøvet at sove. Dog kun blundet kort nogle Gange. Alt er vaadt, Halmen sammenklasket og haard, Huden forbidt af Utøj.

Ernst Christiansen: Du kan, du maa og skal! To Aar i Krig, Slesvigsk Forlag, Flensborg 1923

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *