27. august 1918. “Køkkenchefen er blevet ramt, faldet i gryden og død, men maden fejlede ikke noget”

Paul Hedegaard gjorde krigstjeneste ved en MG-deling ved IR86. I slutningen af august var de på tilbagetog til Thiers.

24.-27. august: Lidt om fire dage som jeg husker dem: Almindeligt opbrud med lastbiler til Thiers. Her var det det rene helvede, og det regner. Alle granathuller er fyldte med vand, og der er livligt skyderi lige meget, hvor vi anbringer os.

Vi bliver beordret til Hexenkesselwald, som den store lavning med skove på siderne og bundløse sumpe i bunden kaldes.

Hertil kom vi om natten og vandrede langs skovkanten med vore MG’ere. Vi passerede et sted dyndlaget på et smalt bræt, og der var metertykt mudder på begge sider, så »falder man i«, siges der, »så er man fortabt«.

Men vi to, Geldmacher og jeg, skal op ad en stejl skråning, vi når en skyttegrav og bliver liggende og venter på dagslyset.

Altså, vi venter – det bliver dag, og vi ser os omkring. Der går en vej hele dalen rundt, vi ser ovre på den anden side – det er ikke ret langt herfra – nogle beboelseshuse og der er også køkkenet placeret. Neden for os venter sårede på sanitetsvognen.

Geldmacher og jeg ligger og snakker – nogle granater kommer og går ned i sumpen, der er plads til flere. Enten er det køkkenet eller vejkrydset, de er ude efter.

Så, nu rammer de køkkenet, og det rygtes snart, at den står på gule ærter – nogle af os vover sig derover, og da de kommer tilbage, fortæller de, at køkkenchefen er blevet ramt, faldet i gryden og død, men maden fejlede ikke noget.

Nu begynder der at komme store miner, og jeg siger til min ven Geldmacher, at vi må højere op, for her er det for usikkert at være. Men han vil ikke: »Nej, jeg bliver her«, og det var det sidste, vi fik talt sammen.

Nu kommer sygebilen, og flere sårede dukker op nede på vejen. – Så sker det frygtelige, at en af minerne rammer vejen med de sårede, hvilket udløser et sandt helvede for mig. Og i dette hører jeg min vens dødsskrig, langsomt laller han endnu, da jeg når ned til ham Men han var død – en granatsplint fra minen dernede havde ramt ham i halsen.

DSK-årbøger, 1969

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *