26. marts 1918. Hilsen fra bror – og aftale om et hemmeligt møde

A. P. Andersen gjorde krigstjeneste ved Ballonzug 33. I marts 1918 blev han indsat i den store tyske offensiv på Vestfronten. Han var telefonist ved signaltjenesten. Broderen Jens lå ved et MG-kompagni lige i nærheden.

(… fortsat)

Vi havde som Stabsballon fået stillet tre små Batterier af forskellig Art til Disposition, med hvilke vi efter eget Skøn med det samme kunde skyde på Mål, som vi syntes værdifulde.

Vi havde, så vidt jeg husker, fire almindelige Feltkanoner, to Haubitser og to 10 cm langtrækkende Kanoner. De var for det meste protset af ikke mere end en 20-40 m fra vort Stade. Battericheferne var ivrige efter at komme til at skyde.

Ledelsen af denne Skydning måtte gå ind mellem vore Meldinger, og det voldte os altid en Masse Merarbejde.

En sen Eftermiddag midt under en Skydning med alle Kanoner kom en Kammerat ind til mig i Teltet og hviskede, at en Maskingeværsoldat vilde tale med mig. Jeg bad ham om at vente, og lidt efter bad jeg mig fri et Øjeblik på Naturens Vegne.

Det var min Brors gode Kammerat, Jes Lauritzen, nu Gårdejer i Bramdrup ved Haderslev, der kom for at bringe mig Hilsener fra min Bror.

De var blevet indsat i forreste Linie nu, men alt stod endnu vel til. Han var, så vidt jeg husker, blevet sendt tilbage for at fore Gullaschkanonen ud til dem, eller også var det Posten. Vi fik os en lille Sludder, og han fik Hilsener med tilbage. Han sagde, at det var et godt Visitkort, vi havde, for Ballonen kunde ses viden om, og han og min Bror vidste, at der var Peter. Jeg havde den Glæde, at han flere Gange kom forbi henimod Aften og hilste på mig.

Gennem Jes Lauritzen blev jeg i Stand til at formidle en ny Sammenkomst mellem min Bror og mig, idet han vidste, hvilken Dag de skulde trækkes tilbage fra Frontlinien igen. De havde haft svare Tab og været med i nogle rædselsvækkende Kampe. Afdelingen var blevet nævnt i „Grosser Heeresbericht”, men de to Nordslesvigere var som ved i et Under kommet godt fra det.

Vi aftalte at mødes Langfredag Eftermiddag den 29. marts Kl. 3 i Landsbyen Vrely — hvis det var muligt —, hvor de tre Kompagnier skulde samles. Jeg håbede selv at kunne gore mig usynlig et Par Timers Tid, hvad også lykkedes til Fuldkommenhed.

(… fortsættes)

DSK-årbøger 1953

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *