26. maj 1916. Peter Rossen kommer for sent tilbage fra orlov

Peter Rossen, Rurup. gjorde krigstjeneste som armeringsoldat.

I Maj 1916 havde jeg været hjemme paa Orlov. Jeg trak Tiden for Afrejsen ud og kom med Vilje nogle Dage for sent. Omsider naaede jeg dog ud til Fronten.

Vi laa mellem Laon og Reims, og naturligvis fik jeg en ordentlig Skylle. Vor Kompagni-Feldwebel var endnu paa Orlov. Sammen med mig anmeldte et Par Meklenborgere, der ogsaa havde været paa Orlov, deres Tilbagekomst. De kom rettidigt tilbage.

Da de var gaaet, sagde Feldwebelens Stedfortræder: »De bliver denne Gang straffet; men kan De ikke angive en Grund, hvorfor De kommer for sent?«

— »Jo«, sagde jeg, »min Kone skulde aflevere Korn til Militærforvaltningen, og det hjalp jeg hende med«.

— Denne Begrundelse blev nedskrevet, men om den blev undersøgt, ved jeg ikke, men sandt var det nu, at jeg havde hjulpet min Kone; det var bare otte Dage tidligere.

— »Men«, sagde han, »det havde De da kunnet lade notere, for saa havde De kunnet faa et Par Dage mere, for det er jo ogsaa en Slags Tjeneste«. — »Men«, fortsatte han, »pas nu paa, at Løjtnanten ikke træffer Dem, for han er meget vred, fordi De har overskredet Deres Orlov to Gange lige efter hinanden.

Jeg skulde hen paa Tøjdepotet og hente mit gamle Tøj. Vi havde nemlig to Sæt. Og hvem sidder saa der og ser til, at en Soldat prøver et Par Støvler? Vor Løjtnant!

— Han sagde: »Hvad vil De?«

— »Jeg vil have mit Tøj«, sagde jeg.

— »En Soldat vil ikke noget; han gør, hvad der bliver ham befalet!«

— »Ja«, svarede jeg, »jeg vilde gerne bede om mit Tøj«.

— »Ja, det er helt rigtigt«, sagde han, »men De kommer for sent tilbage fra Orlov«.

— Jeg fortalte ham den samme Løgn som paa Skrivestuen

– »Naa, saadan«, sagde han og saa paa mig, »nej, min fine Ven, De har nok villet hvile endnu en Nat hos Konen!«
– »Ja«, svarede jeg, og der blev ikke talt mere om det.

DSK-årbøger 1960

5 tanker om “26. maj 1916. Peter Rossen kommer for sent tilbage fra orlov”

  1. Hej jeg har ikke fået mail fra jer i flere dage om nyt fra fronten
    Hvad skyldes det
    Laila

  2. Jeg har ikke modtaget mails fra Den Store Krig 1914 -18 siden 26. maj.
    Er mit abonnement udløbet?
    Eller er der noget andet i vejen?
    mvh
    Niels BORG

    1. Hej Niels
      Vi har haft noget bøvl med vores abonnementsservice. Det eneste, der er at gøre, er at gentegne dit abonnement, hvad vi meget håber, du gør 🙂
      mvh
      René

  3. De nye mails vi nu modtager er meget uheldige i farvevalg. Den lyseblå overskriftsfarve er vanskeligt læselig, og nok helt umulig, hvis man er svagtsynet.
    Og desværre indeholder de ikke hele “historien” men kun et link til hjemmesiden.
    Det er ærgerligt.

    1. Kære Kirsten
      Tak for din besked. Vi har haft noget bøvl med nyhedsmailene og har skiftet til en (forhåbentlig) mere stabil metode. Overskriftsfarven skifter vi, men det vil fortsat være nødvendigt at klikke sig videre ind på siden her for at læse hele historien.
      mvh
      René Rasmussen

Skriv et svar til Laila caspersen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *