26. juli 1919. Inflationen ruinerer: ”Vi skulde have været umyndiggjort alle sammen.”

Hans Schmidt fra Østerlindet har berettet om forholdene i landbruget i overgangstiden 1918-1920. Vi bringer hans beretning i uddrag. Dette er femte del.

Flere af Kronelaanene var ordnede saadan, at Renterne skulde tilskrives Hovedstolen indtil Genforeningen. For hvem, der laa med Beholdninger af Mark, var det en daarlig Ordning, da de jo ved Rentebetalingerne kunde have anvendt – ved Omveksling til Kroner – de tyske Mark, de havde Raadighed over, men som nu laa ubrugte hen og sluttelig intet var værd.

For hvem, der under ingen Omstændigheder kunde have præsteret Renter i Overgangstiden, var Ordningen naturligvis god. Men hvor Kronebeløbet i Haab om en nærforestaaende Afstemning var laant paa en Veksel til meget høj Rente, medførte Bestemmelsen om Renters Tilskrivning, at Gælden antog en skæbnesvanger Størrelse, efterhaanden som Genforeningen trak ud.

For Folk, som handlede med Heste og Kreaturer, var der gode Muligheder for at tjene Penge, men da de fleste regnede med, at Marken ikke gik helt herunter, satte mange Fortjenesten til igen.

Et Par Eksempler – men fra en noget senere Tid — til Oplysning. En Bonde, J. F., blev budt 17.000 danske Kroner for 20 Stude og 4 Udsætterkøer. Han syntes, det var for lidt, og sendte dem til Hamborg, hvor de indbragte 210.000 Mark; da Dagskursen dengang var 9,25 Øre, kunde Bonden altsaa have faaet 19.425 Kr. for Markbeløbet, d. v. s. 2.425 Kr. mere for sine Stude end det første Tilbud havde lydt paa.

Paa selve Handelsdagen fik han imidlertid ikke vekslet sine Mark, og Dagen derpaa, da Marken stod i 10 Øre — hvilket altsaa havde givet en yderligere Merpris paa 1.575 Kr. — var han paa Rejse. Trediedagen endelig var Kursen kun 9, og saa besluttede han at vente, til den steg lidt igen.

Men fra nu af faldt og faldt Marken, og det endte med, at J. F. slet ingen Ting fik for de Kreaturer, man paa et vist Tidspunkt havde budt ham 17.000 gode danske Kroner for.

En nordslesvigsk Bonde, der handlede med Heste, laante en stor Sum Kroner og opkøbte i Danmark Heste til Eksport sydpaa. Han havde gentagne Gange gjort meget gode Forretninger, men til Slut gik det galt. Den sidste Sending talte 15 Heste, der i Husum kostede 32.000 Kr. Betalingen erlagdes imidlertid i Mark, og da Kursen Dagen efter var sløj, vilde han ligesom den ovenfor omtalte J. F. vente nogle Dage. Ogsaa i dette Tilfælde blev Slutresultatet Nul.

Manden siger, naar han nu fortæller derom: ”Vi skulde have været umyndiggjort alle sammen.”

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *