25. august 1917. Nyt hjemmefra: “Var i stalden og se til hestene. Frits er så stiv på det ene ben, at den næsten ikke tør støtte på det”

Lorens Lorenzen Hansen fra gården Højvang ved Skodborg blev indkaldt i efteråret 1916. Han skrev sammen med hustruen Kirsten, der var alene med tre børn på 10, 8 og 2 år og måtte passe gården ved hjælp af den russisk krigsfange Wilhelm og hjælp fra en indkvarteret vagtsoldat.

Højvang lørdag morgen d. 25. august 1917.

Kære lille Far!

Så skal vi igen forsøge at omsætte nogle af vore tanker på papiret. Det er så underligt tomt og roligt herhjemme, nu du er borte. [Lorens har åbenbart lige været hjemme på orlov/KM]

Vi kom hjem lidt før 7 og måtte så i gang med fraspænding og røgteriet selv, da Wilhelm var hos Simon og ikke kom mere i går.
Andrea havde ellers haft travlt og det meste [af] stuen var gjort i stand til i morgen søndag, så det havde vært hyggeligt at sidde i stuen, om du havde været der.

Vi gik i seng kl. 9, men var vågen hver time og oppe og se efter vinduer og døre. Sådan ruskede blæsten i dem. Var i stalden og se til hestene. Frits er så stiv på det ene ben, at den næsten ikke tør støtte på det, ligger en del. Lotte og føllet [er] i stalden.

Kl. 5 i morges blev vi vækket af Stinne Bach, som kom og bad om, om ikke Wilhelm, når han kom, måtte køre mælk med Lotte og en af deres heste. Simon var blevet pludselig syg i nat, ikke som han plejer, men akkurat det samme som da han havde Rue [sandsynligvis Ruhr, det tyske udtryk for dysenteri/KM] i Rusland. De ville så beholde den ene hest hjemme til at hente læge med, hvis det ikke blev bedre til kl. 7. Stinne sagde, hun havde ingensinde set ham så slap. Hans gamle sygdom gør vel også noget til slapheden.

Det regnede dengang og ser ud til at have regnet ikke så lidt i nat. Nu er det tørvejr, men vist for vådt og smadret til at så kunstgødning; men så måtte han få en af Simons heste til at pløje med. – Det forstår de dem vel nok selv på. Simons havde fået 3 læs byg efter kl. 6, – havde pløjet til denne tid. Stinne var ked af, at de ikke havde fået lidt mere. Skal hilse mange gange fra Kirsten- og Inge-Grethe. Kirsten er i gang med at skrive til dig og fortælle, at da vi kom hjem i aftes, stod storken på huset.

Vi følger dig jo i tankerne og ønsker det bedste for dig, hvor du end færdes skal. Vær så kærligt hilset fra din egen Kirsten.

Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot og hjemstavnsarkivet i Skodborg. Kommenteret af Keld Mortensen (KM).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *