Senest ændret den 3. marts 2015 12:35
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen
Sønderjylland og Krigen
Fangelejr ved Jaruplund
Tirsdag den 23. Februar ankom der til Jaruplund sydfor Flensborg ca. 1000 Krigsfanger, der indkvarteredes i de dér opførte store Barakker. Fangerne, hvoraf der baade findes Belgiere, Franskmænd, Englændere og Russere i yderst forskellig Mundering, skal beskæftiges ved Kultiveringsarbejder i de store Moser mellem Jaruplund, Sankelmark, Barderup og Veding.
Til Fangelejren, der bevogtes af en Styrke Landstormssoldater, maa ingen civile nærme sig længere end i ca. 100 Meters Afstand.
Brød- og Melpriserne
er ifølge Bekendtgørelse fra Landraaden i Sønderborg fastsat til 10 Penning for 100 Gram Hvedebrød, 35 Penning for 2 Pund Rugbrød, 28 Penning for 1 Pund Hvedemel og 26 Penning for 1 Pund Rugmel.
I Lørdags Eftermiddags var der et saadant Run til Udlevering af Brødkort paa Byens Raadhus, at der maatte tilkaldes Politi for at regulere Salget.
I Skærbæk
har den kommunale Kommission vedtaget at opkøbe 10,000 Pund røget Svinekød.
Faldne Nordslesvigere
Bagermester Georg Clausen, Rødekro, er falden 10. Februar paa den østlige Krigsskueplads. Han var 26 Aar gammel og efterlader ifølge „Hejmdal“ Enke og et Barn.
Seminarist Stabel fra Stubbæk Mark er falden i Nærheden af Nampcel.
Peter Høj Jun. af Hundslev er falden paa den østlige Krigsskueplads.
H. Wehner fra Gjelstoft ved Arnum er falden den 27. Januar i Elsass. Han var 28 Aar gl. og efterlader Enke og Børn.
Den unge Anders Simonsen fra Allerup er falden i Begyndelsen af Februar paa den vestlige Krigsskueplads.
Tidligere Hotelejer Paul Ulrich i Flensborg er ifølge „ Flensborg Avis“ falden ved Perthes 17. Februar.