Lauritz Jensen var delingsfører ved Infanteriregiment 84’s 8. kompagni.

På en søndag aften i de første augustdage 1915 fik jeg i det umiddelbart ved den danske grænse beliggende pastorat Aller, hvor jeg boede og tilhørte grænsebevogtningen, telefonisk ordre til at begive mig til Altona og rykke i felten næste dag.

Mandag middag samledes i Altona en transport på 29 officerer, der straks fik marchordre til 54. infanteri-division. Efter en meget interessant rejse på kryds og tværs pr. bane, bil, hestevogn og til fods nåede vi den 17. august i Wolka den 54. infanteri-division, som forsatte mig til infanteri-regiment 84.

Ved regimentet hilste regimentsadjudanten, kaptajn Böhm, mig med ordene:” De vil sikkert til II bataljon!” Således kom jeg igen til vor Haderslev-bataljon, hvor jeg 20 år tidligere havde gjort tjeneste som aspirant. “Fabriksnye løjtnanter” kaldte Claus Ochsen os ….

Nå, måske ikke lige netop det, så havde kun få af os hørt fjendtlige kugler fløjte, sådan som det blev konstateret ved tilmeldingen ved brigaden.

8. kompagni, som jeg blev knyttet til, lå den 17. august ved Wyszki i reserve. Sommernatten forløb roligt, for første gang var den blå himmel mit dækken. Russerne havde i nattens løb rømmet deres stilling, og i den tidlige morgenstund trådte kompagniet an til fremmarch. Snart kom jeg for første gang i ilden, kampene ved Banki begyndte.

8. kompagni deployerede, til højre stødende op til 5. kompagni, mod højderne nordvest for den i lys lue brændende landsby Banki, som lå i en dyb sænkning. På højderne blev vi modtaget af en kraftig ild, som vi ikke kunne udrette meget imod, da de russiske stillinger på den anden side af landsbyen var svære at få øje på, og da den stærke røg fra den brændende landsby med mellemrum tog vort udsyn. Efter nogen tid gik kompagniet gruppevis frem og nåede i en lille bue, hvorved røgen nu gav os dækning mod indseende, frem til den nordlige udkant af Banki.

Russerne holdt os hele tiden under beskydning. I løbet af eftermiddagen gik vi gennem landsbyen, bøjede af til venstre, gik over en lille bæk og gravede os ned langs denne for natten. Foran os lå et stærkt stigende terræn, og deroppe, tæt foran os, måtte de russiske stillinger være. Vi lå beskyttet i en død vinkel, men endnu længe skød russerne hen over os.

Til højre for os lå dele af 7. kompagni, som ligeledes havde overskredet bækken, til venstre bagud 5. og 6. kompagni. En stærk regn satte ind. Kompagnifører, løjtnant Ebeling, sendte om natten en ordonnans til 5. kompagni med anmodning om at komme nærmere og slutte sig til til højre, hvor en bred åbning gabte, men selv i mørket var det ikke muligt for 5.kompagni at komme fremad. Ved 8. kompagni forløb natten temmelig roligt.

Af Regiments 84’s historie. Udkommer på dansk senere i 2015.