15. maj 1918. Luftduel

Christian Delf, Sønderborg, beretter om en luftduel.

Forleden aften var vi vidne til en »smuk« kamp mellem en englænder og to tyskere.

Kampen begyndte i temmelig stor højde, først med ild fra jorden. Så så man de tre fugle manøvrere deroppe. Kanonerne nedenunder tier, som musikken i en rigtig cirkus, når akrobaten udfører et rigtig halsbrækkende kunststykke.

Og hvad vi nu ser deroppe, kalder jeg simpelthen at lege med knokkelmanden.

Som rasende rovfugle kredser de om og over hinanden, styrter sig ned over hinanden i rivende fart, og alt imens arbejder  maskingeværerne.

Tommy værger sig som en brav gut, men de andre to er over ham. —

Pludselig styrter han med propellerne nedad. —

»Plan styrter, han styrter«, råbes der. —

»Vås«, siger en erfaren artillerist, »det er frivillig styrtflugt«. Og se, pludselig er han på ret køl og prøver at knibe ud.

Forfølgerne holder ham i skak, stadig kredsende over og om ham. Pludselig gentages styrtningen, denne gange flere hundrede meter.

Medens maskinen styrter med snuden nedad, drejer den sig om sin egen akse, så bærefladerne slår klip-klapklip-klap rundt om den. En  luftstrøm får den til at slå en kolbøtte, men bringer den tillige i rigtig stilling.

Tommy har endnu åndsnærværelse nok til at sætte motoren i gang og påny forsøge at unddrage sig forfølgerne. Men han er kommet så langt ned, at han faktisk er indespærret.

Vi følger med spænding den videre jagt på liv og død. Den endte med en uheldig landing og en gennemhullet maskine. Tommy slap med et brækket ben.

Slige kampe hører med til dagens orden. Man tænder uvilkårligt en cigaret, når det går så hidsigt til.

Derved må jeg tænke på et vers af Drachmann:

»Thi står man selv på den faste strand, hvor foden
har sikkert fæste, da gør det så godt at ynkes den
stakkels forfløjne næste; selv i behold pirrer det
sansen at følge i dansen ham, som er pokker i vold«.

DSK-årbøger 1961

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *