Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov var efter et længere lazaretophold i slutningen af juli 1917 på vej tilbage til fronten ved Ypres til bataljon 407.

Det kunne også ske, når vi var i ro, at vi en 8 – 10 mand samt et spand heste og en vogn tog ud og sankede ”Lehrgut” op, dvs. vi samlede geværer, sabler, stålhjelme, gasmasker, maskingeværer, kort sagt alle udrustningsgenstande samt patroner, ladte eller afskudte. Det læssede vi så på en vogn og kørte det hen på et indleveringssted.

Pengene blev så udbetalt til batteriet og fordelt på mandskabet.

Prisen for de indleverede genstande var således:

1 gevær 2 Mark
1 gasmaske Vi Mark
1 stålhjelm Vi Mark
Patroner og messing efter vægt.
1 maskingevær 34 Mark
1 bajonet 25 Pf.

Det drejede sig om ret betydelige summer. Vi fik udbetalt ca. 4 gange om året 20 – 30 Mark pr. mand.

Når vejret var godt, vaskede vi vort undertøj. Det kunne nok nås på een dag. Vi kogte det i en gryde eller kobberkedel, hængte det op,  dog måtte man altid sidde og passe på det, medens det tørrede, da
det ellers ville blive stjålet. Tøjet blev sjældent helt ren, men lusene blev dræbt samt æggene, og det var nødvendigt, da disse ellers tog ganske overhånd.

Om vinteren var det mere vanskeligt at holde sig ren, da vaskningen var mere besværlig. Det eneste middel for at holde luseplagen inden for rimelige grænser, var at trække tøjet af og slå lusene ihjel, alle dem man så, hver eneste dag.

Dette blev også gjort, men der var ikke altid lejlighed til det.

Der blev så oprettet “Entlausungsanstalter”, luserensningsanstalter. Her kom vi hen med større eller mindre mellemrum. Vi kom under brusebad, tøjet kom ind i lufttætte rum, der blev overhedet med varm luft e ller damp, og efter denne proces var lusene døde og æggene med.

Men alt dette rettede sig efter tid og lejlighed. Lå vi i lang tid i
ildstillingen, eller vi var på offensiven eller defensiven, så kunne der ikke blive tid, hverken til vaskning, badning eller rensning.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.