12. november 1917. I Flandern: “… der var ikke en tør Trævl paa vor Krop.”

Peter Poulsen var 43 år, da han blev indkaldt i november 1916. Hans unge kammerater gav ham kælenavnet “Kompagni-bedstefar”. I  februar 1917 gik det til Vestfronten, hvor han blev tildelt IR357. I efteråret 1917 deltog han det 3. slag om Ypres. I begyndelsen af november kom han i kvarter i Roulers.

Da vi kom derned, fandt vi efter mange Vanskeligheder, nogle Kvarterer. Der var den Gang endnu en Del civile Folk i Roulers. Saasnart jeg kunde, maatte jeg ud fra Flokken for at se, om der skulde være en stille Krog. Jeg trængte til at være ene.

Jeg fandt ogsaa saadan en stille Krog inde i et stort Jernstøberi, hvor der iblandt mange andre nye Ting var Jernpumper i hundredvis; men ogsaa derinde havde de raa Prøjsere øvet deres Ødelæggelsesværk. Med store Jernhamre, som laa dér, var alt slaaet i Stykker.

Det kunde til Tider pine mig at leve imellem disse vilde Horder, for hvem tilsyneladende Ødelæggelse og Hærværk var det fornemste, og jeg følte rigtig i den Stund min Lidenhed og min Afmagt, men ogsaa min Afhængighed af min Gud og Fader i Himlen.

Da jeg noget efter kom tilbage til Kammeraterne, havde de fundet et Lager af tørt Rughalm i en stor Lade. Der var rigtignok stillet Vagtposter oppe ved Laden, men de blev besørget til Side, dels ved Magt, dels ved List, og vi fik alle dejlig, frisk Rughalm at ligge i.

Det var øsende Regnvejr, en meget kold og tæt Regn, og vi blev alarmeret tre Gange den Dag. Første Gang marcherede vi 3 Kilometer ud, anden Gang 6 Kilometer og tredie Gang 7 Kilometer; men hver Gang kom vi alligevel tilbage uden at have været med i Slaget. Gang efter Gang løb vore Støvler fulde af Vand, og der var ikke en tør Trævl paa vor Krop; saa trak vi Støvlerne af og hældte Vandet af dem, stak Benene i de samme Støvler igen og tørrede tøjet paa Kroppen. Det var ikke behageligt.

Underligt nok var der ingen, der blev syge.

Vi fik saa Ro til at sove den Nat. Næste Morgen blev vi atter kommanderet ud, kom ud gennem en By, som hedder Moorslede, endnu et Stykke længere frem til højre til Byen Vest Roosebeke. Dér laa vi til næste Dag i Stalden paa en Bondegaard, hvor Civilbefolkningen var borte.

Næste Morgen blev Kompagniet alarmeret, men lige før Afmarchen fik jeg Ordre til at blive tilbage og passe paa Tøjet. Den Morgen kom Kompagniet med i en mindre Fægtning, hvor de mistede 10 Mand.

Peter Poulsen: “Til kamp, til kamp! En sønderjysk Soldats Oplevelser under Verdenskrigen” (1924).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *