12. november 1916 – Ellen Jensen: “Jørgen Nissen er saa falden”

Ellen Jensen var gift med journalist ved Flensborg Avis, J.N. Jensen. Under krigen boede hun i Flensborg, og berettede i sine breve om stort og småt fra sit liv i byen og fra deres omgangskreds rundt om i Sønderjylland og Sydslesvig.

Flensborg den 12-11. 1916

Min egen Ven! Jørgen Nissen er saa falden! Ak hvor forfærdeligt! Jeg har lige skrevet til Elsa, den stakkels, stakkels Elsa! Ak hvor kort Tid fik de ikke Lov at have samme, i deres hjem, det hjem, som Jørgen elskede højere end alt, før Krigen. Jeg sluttede mit Brev med at sige: ”Jeg sender Jørgen og dig min bedste Tak for de Aar, jeg fik Lov, at lære jer at kende. Jeg lærte at kende en slesvi[g]sk Mand, i et slesvi[g]sk hjem, med en Hjemstavnsfølelse som faa, den Følelse hvis rette Navn vel er Kærlighed og Troskab. Tak!”

– Jeg tænker paa Jørgen Nissen, fra den aller første Dag jeg lærte ham at kende. Han kom ind til mig i vort ”lille Paradis” og holdt Snak, du var ikke hjemme, men kom saa, og at vi fik Rismelsgrød og opvarmede Æbleskiver. Og saa husker jeg ham som den mest trofaste af vore Venner. Somme Tider var jeg ærgerlig paa ham, naar han sad en hel Formiddag. Men han var altid saa gemytlig. Og saa vore mange Spa[d]sererturer der op. Han var altid saa glad, naar vi kom. Saa lavede han sit glade Smil. Og saa ser jeg ham, som han var i sin Gaard. Hvor elskede han sin Jord. Hvor gik han op i det alt sammen. Det hjem har vi jo ogsaa ligefrem set paa, at det blev til. Ak du, det gør mig saa ondt, det er, som en af de Traade der bandt os derud er sprungen. – Og nu Elsa! Ingen Børn har hun, intet der kan mildne hendes Sorg. Hendes Far er vist alt andet en god. – Ak, mon Resultaterne der opnaas, naar Freden engang er sluttet, virkelig staar i Forhold til ofrene, Lidelserne, Ulykkerne og Sorgen, som er væltet ind over det hele Europa? Det skal være noget uendeligt godt der skal komme, ellers er det frygteligt.

– – – Naa jeg har jo saa haft Besøg i Gaar og i Dag, af Sigrid og hendes Mand. Han ver her ogsaa i Nat. Nu er hun saa rejst igen. Det var en hel Benefice for mig. I Aftes spiste vi alle Haresteg og Middags fik vi ogsaa Kød hun havde med. Saa har vi faaet baade Brød og Kage hos hende ogsaa. Sa vi kan sagtens i denne Uge. Hendes Søster bor jo i Gaansager. Hendes Mand er efterlyst for Faneflugt. Nu er Gaarden beslaglagt og der blev straks forlangt at hun skulde rejse, hvad hun ikke vilde. Kreditforeningen, som de havde købt Gaarden af, vilde heller ikke tillade at hun forlod den. Nu er hun saa Bestyrerinde der og faar sin faste Løn! Og Kommuneforstanderen er Overopsyn! Knuds Søster, Astrid, kan du huske hende, hun var hos Hanni det første Aar de var gift[,] er ogsaa hos hende. Og saa har hun en meget dygtig Karl hjemme fra Fyn ogsaa. Saa det gaar jo. Men Bryderier er der jo, især med Opsynet. Hvad jo ikke er sært. Nu havde hun 15 Soldater i Indkvartering, saa der er jo ogsaa en Del ved det.

I Gaar og I Dag har jeg ingen Breve haft fra dig. Naa, nu skal jeg have en Hilsen sendt Hjem, saa faar du ikke mere. Men jeg er bare din egen Pige, de er saa glad for at du er min egen Ven.

(Arkivet ved Dansk Centraltbibliotek for Sydslesvig)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *