10. januar 1916. På rekonvalescens i Højer

Fr. Møller, Aabenraa, gjorde krigstjeneste i Første Verdenskrig. Efter endt lazaretophold kom han på rekonvalescens i Flensborg og Højer.

Det var den 10. januar 1916. Jeg meldte mig på skriverstuen og fik anvist kvarter i en bondegård i byen sammen med tre andre. Vi  flyttede ind i to gode værelser.

Det ene benyttede vi, da det havde en kakkelovn, til opholdsstue, det andet til soveværelse. Til værtindens ros må det siges, at jeg befandt mig godt i vort kvarter. Af og til vankede der en kop kaffe og hjemmebagte småkager, og den slags ting sætter man jo pris på.

Efter fjorten dages forløb forlod mine tre kammerater Højer for at overtage stillinger som vagtsoldater. De var alle tre ældre soldater og havde ikke udsigt til at komme til fronten. I stedet for kom der to andre kammerater — også ældre.

Om arbejdet, vi skulle udføre i Højer, kan jeg kun sige godt. Det var i hvert fald noget andet end livet i de snavsede skyttegrave. Her ved Vidåens bred lossede vi jernbanevogne, som var belæsset med materiel, der skulle fragtes over til øen Sild. Andre arbejdshold  sørgede ved havnen for befragtningen af de forskellige fragtbåde.

Her var masser af sække med cement, her var pigtråd, ammunition, kul, svære bjælker, lægter, osv. osv.

En dag, da det blæste stærkt, blev en af fragtskuderne drevet ud af  kurs. Den drev ud over vaderne og strandede på havdiget, et sted mellem slusen og vejen langs med stranden. Vi blev omgående sat i gang med at få båden ud i sit rette element.

Vi var ca. tyve mand i  gang med dette arbejde. Ved hjælp af donkrafter hævede vi skuden så meget, at vi kunne lægge  jernskinner under den. Derpå anbragte vi mellem båden og  skinnerne runde træblokke, som det var meningen, båden skulle  rulles ud i det dybere vand på.

Vi slog en talje om skuden og prøvede ved hjælp af et trisseværk at hale båden fremad. Det gik, men langsomt. Denne langsomhed kunne søfartsledelsen ikke lide. Det skulle gå hurtigt! Båden skulle være ude i kanalen igen i løbet af kort tid; men resultatet af det  forcerede tempo blev, at det hele ramlede sammen, og to af  kammeraterne kom slemt til skade og måtte indlægges på sygehuset i Tønder. Vi måtte derefter begynde forfra med redningsarbejdet.

DSK-årbøger 1961

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *