Senest ændret den 21. november 2024 9:17

Jørgen Peter Zachariassen (1892-1915) Dybbøl
Persondata
Født: 11/07-1892, Dybbøl, Dybbøl Sogn
Død: 25/04-1915, Lizerne, Frankrig
Erhverv: –
Bopæl: Dybbøl
Hustru: –
Børn (før krigsafslutningen): –
Militære løbebane før krigen
–
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: ?
Udtrådt: Faldet
Enhed(er): Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 210, 4. Kompagnie
Rang: Musketier
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: Ifølge bemærkning ved foto var hans enhed Infanterie-Regiment Nr. 21
Kilder
Dødsbiregisteret, Dybbøl, LAA
Kirkebog, fødte, Dybbøl, LAA
Mindeblad, LAA
Verlustenliste, 05/06-1915)
Bemærkning ved foto, Sønderborg Slot
Mindesten, Dybbøl Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus
Publikationer
–
Fotos
Foto, Sønderborg Slot
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Jørgen Peter Zachariassen, Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 210, 4. Kompagnie
Så snart familien Moos erfarede at Jørgen Zachariassen var faldet i Belgien, drog de ud til deres bedste ven, for at vise deres deltagelse.
Jørgen var faldet ved Licerne i Flandern den 26. april 1915. Jørgen var indkaldt som ekrut i Altona i oktober måned, og kom til fronten i Belgien i Flandern i januar 1915. Der lå han hele tiden, under forholdsvis rolige forhold.
Efter midten af april begyndte tyskerne en stor angrebsbevægelse på Yserstillingen. Jørgen måtte med i disse kampe, og han var i de mest fremskudte tropper, der kom over på den anden side af Yserkanalen foran byen Licerne.
Her blev han ramt af en belgisk geværkugle i hovedet den 26. april om morgenen.
Jørgen døde den samme dag hen mod aften, uden at være kommet til bevidsthed. Næste dag, den 27., blev han begravet ved siden af en jæger, foran Licerne.
Jørgen var født den 11. juli 1892, og var et elskeligt ungt menneske, en af vore bedste unge, der lovede godt for fremtiden. Jørgen var en troende kristen, der under krigen stadig voksede gud nærmere. Han lagde med tro og fred i sin sjæl sit liv i guds hånd, og var vis på at han var i hans hånd.
Jørgen Peter var ældste søn af mejeriejer Jørgen Zachariassen og hustru Sophie født Hansen
Således skrev præsten Jørgen Eriksen i kirkebogen for Frimenighedskirken i Stenderup.
Faderen, mejeriejer Jørgen Zachariassen, var en af dem, der i begyndelsen af krigen blev arresteret som civilfange, først i Sønderborg Forsamlingshus og derefter på Sønderborg Slot. Han har skrevet et lille stykke om tilfangetagelsen i bogen “Da den store Verdensbrand antændtes” udgivet 1924 som særtryk af “Dybbøl-Posten”.
Til slut skriver han:
“Imens jeg var arresteret naaede Rygtet mig, at Mejeristen var faldet; det viste sig senere, at det var hans Broder, der var falden, og underligt nok blev han [mejeristen] den eneste, der kom hjem af de 7 Unge, der efterhaanden drog ud fra vort Hjem, deriblandt vor søn,”