Weber, Adolf Heinrich (1893-1974)

Senest opdateret 30. marts 2025

Persondata
Født: 17/06-1893 i Gråsten
Død: 21/02-1974 i Gråsten. Gravsten.
Uddannelse:
Erhverv:
Bopæl:
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af arbejder Johannes Weber og hustru Anna Catharina f. Ludwigsen.

Militær løbebane før krigen

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): S.M.S. Hilfskreuzer Cormoran
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet: Amerikansk fange i Amerika. Krigsfangekort. W. C. No. 5 Comp Gevier, South Carolina, USA

Tyske tabsliste: 16/07-1915 Weber, Adolf, mtr. Gravenstein, Apenrade, zurückgehalten.
15/02-1918 Weber, Adolf, Mtr., Gravenbstein, Apenrade, bisher zurückgehalten, krigsgefangen Amerika.

Marine Tabsliste: 039_05 – Weber, Adolf, Matrose, Gravenstein, S.M.S. Hilfskreuzer “Cormoran”, 1. Matrosendivision, 1. Abteilung, 1. Kompagnie, zurückgehalten.
138_22 Weber, Adolf, Gravenstein, Matrose, krigsgefangen, Amerika.

Efter krigen

Kilder
Personregister Gråsten, fødte 1893. Link.
Alfabetiske lister Gråsten 1893. Link.

Publikationer

Fotos

Gravsten på Gråsten kirkegård.

Indlæg 17. juli 1915. Flensborg Avis.
Den 39. marinetabsliste meddeler, at Overløjtnant Kurt Moraht af Sønderborg, matroserne Peter Hansen af Skodsbøl, Chr. Madsen af Egernsund og Adolf Weber af Gråsten holdes tilbage i et neutralt land.

4 tanker om “Weber, Adolf Heinrich (1893-1974)”

  1. Til Hanne C. Christensen

    Hermed supplerende oplysninger om en af næstsidste uges udvalgte krigsdeltagere, Adolf Heinrich Weber (AHW).

    Hans far, Johannes Christian Weber, er arbejder på Gråsten Gods, senere kusk og vognmand samme sted. Den 10/08-1886 bliver han viet med Anna Cathrine Ludwigsen i Gråsten Kirke:
    https://api.rigsarkivet.dk/ao/v1/images/38172458.

    I deres ægteskab bliver der født 8 børn: Andreas Ernst i 1886, han bliver kun 10 dage gammel, Asmus i 1889, Ernst Christian i i 1891, Adolf Heinrich i 1893, Margaretha Christine i i 1896, Werner i 1898, Walther i 1901 og Carl i 1905.

    AHW møder som matros på session i 1913 og bliver indstillet til aftjening af værnepligten fra den 01/02-1914 ved 1. Matrosen Division, jfr. Apenrade Landrat, Alphabetische Listen 1893: https://api.rigsarkivet.dk/ao/v1/images/46032837.

    AHW bliver matros på SMS Hilfskreuzer Cormoran og taget til fange i december 1914 på stillehavsøen Guam. Efter at USA går ind i Den Store Krig i April 1917 bliver hele den tidligere besætning på Cormoran interneret i fangelejre i Utah og Georgia (Fort Mc Pherson i Atlanta) og muligvis også i South Carolina (Camp Sevier). På AHW’s danske krigsfangekort er den sidstnævnte fangelejr fejlagtigt skrevet “Comp Gevier”.

    AHW vender hjem fra fangenskabet med Scandinavian America Line’s Oscar II, skibet afsejler fra New York den 02/08-1919 med mindst fire andre sønderjyske fanger fra Cormoran og ankommer til København den 14/08-1919, se Mogens Tvermoes’s fangelister samt avisartikler i mediestream.dk.

    Historien om Hilfskreuzer Cormoran er udførligt beskrevet i følgende WIKIPEDIA-artikel:
    https://en.wikipedia.org/wiki/SMS_Cormoran_(1914).

    I DSK-Årbog 1943, side 45-46 har AHW fortalt om sine dramatiske og utrolige oplevelser under Den Store Krig:
    https://www.denstorekrig1914-1918.dk/wp-content/uploads/2015/03/DSK_1943-A5.pdf.

    Ved Folketællingen den 01/02-1921 bor AHW hos sine forældre i Gråsten sammen med to yngre brødre samt søsteren Margaretha Christine Geissen, krigsenke med et datter født i Dortmund i 1916.

    Ved Folketællingen den 05/11-1930 bor AHW med sin hustru Clara Christine Marie Peters fortsat hos sine forældre på A. D. Jørgensensvej 11 i Gråsten. AHW blev gift i 1926, han er nu arbejdsmand.

    På arkiv.dk findes et foto af huset på A. D. Jørgensensvej 11:
    https://arkiv.dk/vis/884673.

    Ved Folketællingen den 05/11-1940 bor AHW med sin hustru på Ringgade 7 i Gråsten. Han er nu kommunalarbejder hos Gråsten Kommune.

    Hustruen Clara Christine dør barnløs den 15/10-1965 på Aabenraa Sygehus. AHW dør i Gråsten den 21/02-1974.

    To af AHW’s ældre brødre deltager også i Den Store Krig. Om Asmus Weber henvises til diverse oplysninger i DSK-Årbøgerne og til de sædvanlige kilder. Efter krigen bliver han bagermester i Bjerndrup i Kliplev Sogn.

    Vedr. Ernst Christian Weber henvises til hans Personside.

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

  2. Asmus Weber boede på Kegnæs 1920 iflg lægdsrullen, jeg har forberedt et personskema på ham, men det er vel nærmest håbløst at sende det videre, når der ikke er frivillige til at oprette personsider. Asmus døde 27.12.1969 iflg. dodsregister.dk.

    1. Til Inge Nissen.

      Send meget gerne et personskema for Asmus Weber (og evt. andre) til mig.
      Vi tager gerne imod nye og supplerende oplysninger – det kniber bare pt. med at få dem lagt ud. De frivillige arbejder pt. på at få afsluttet opgaver med tidligere indsendte oplysninger og personer.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

  3. Til Hanne C Christensen – Når jeg ser personsider på de skemaer jeg har sendt for mere end 1 år siden, sender jeg de mere end 50 jeg har forberedt vedr. Kegnæs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918