Senest ændret den 30. oktober 2019 13:20
Persondata
Født: 05/03-1893 i Øster Løgum
Død: 24/02-1967 i Øster Løgum
Uddannelse:
Erhverv:
Bopæl:
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af gårdejer Hans Frederik Tiedemann og hustru Mette Helene Loretzen
Militær løbebane før krigen
–
Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er):
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet: Krigsfange i Rusland.
Tyske tabsliste: Tiedemann, Martin, 5.3.93, Osterlügum, Apenrade, 15.3.1916 vermisst, 27.4.1917 bisher vermisst, in Gefangenschaft 24.10.15, 12.8.1918 aus Gefangenschaft zurück.
Efter krigen
Medlem af ”Foreningen af forhenværende krigsfanger i Rusland”. LAA. Kort nr. 165. Tekst på kort: “Han kom til fronten i oktober 20/10-1915. Fanget d. 22/10 ved floden Strej sammen med Christian Hansen. Fra Kijev til Dauria ved den manschuriske grænse, hvor de ankom 16/12-1915. Derfra 27/06-1916 til Jesgojessk i Centralrusland. Han arbejdede der i en tørvemose om sommeren, plantearbejde i efteråret og skovhugst om vinteren. Herfra kom han til Moskva i 25/05-1918, og derfra til Tyskland, som et led i i en krigsfangeudveksling mellem Tyskland og Rusland. Han kom hjem til Øster Løgum i juli 1918 på orlov, blev derefter sendt til vagttjeneste i Litauen og kom først hjem i januar 1919 (19-1).”
Kilder
Dansk Røde Kors lister: “14-6, Martin Tiedemann. Tørvefabrik der Gebrüder Chludov. Jegorjevsk, guvernement Rjazan. Øster Løgum.
Folketælling 1930, Øster Løgum: landmand
Kirkebog Øster Løgum, døde 1967. Link.
Publikationer
B. Preben-Hansen & A. May. Sønderjyder i russisk krigsfangenskab under 1. verdenskrig. Forthcoming 2018.
Fotos
–
Hejmdal 04/05-1916. Efter hvad der meddeles os fra Hovslund, er der to Mand fra Øster-Løgum Sogn i russisk Fangenskab, nemlig Tiedemann fra Øster-Løgum og Møller Iver Jessen fra Hovslund, der begge er i en Fangelejr i Dauria i Transbaikalien. Da der flere Gange er sket Forvekslinger, er vi blevne anmodede om at meddele, at Fr. Tiedemanns Søn fra HovsIund Skov, K. Tiedemann, er i fransk Fangenskab i Khanga Sidi Radji i Algier.
14. August 1918: Hjemvendte fra fangenskab.
Gefrejer Otto Deckmann fra Rødekro er ifølge “A. T.” vendt tilbage fra Fangenskab.
Søren Ferslef fra Arnum, der under Krigen har været tre Aar i russisk Fangenskab, er nu i disse Dage vendt hjem igen. Ferslev har Orlov i 2 Maaneder.
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Martin Tiedemann fra Øster-Løgum er vendt tilbage fra Fangenskab.
Martin Tiedemann kom – med flere sønderjyske kammerater – fra krigsfangelejren i Daurija i Sibirien ved grænsen til Mongoliet i juni 1916 på en transport til Centralrusland. Han ankom – med flere sønderjyske kammerater – til sit nye arbejde i byen Jegorevjsk i Moskva-regionen i juli 1916. Her lå brødrene Alexej og Gerasim Khludovs bomuldsfabrik, med tilhørende virksomheder (som altså også arbejdet i tørvemosen). Familien Khludov blev enten den mest (eller en af de de mest) velhavende industriejer- og købmændsklaner i 1800-tallets Rusland. Lenin nævner fabrikken i sit værk om kapitalismens udvikling i Rusland (1899). Fabrikken hed officielt: “Yegoryevsk Cotton-Spinning Factory Co., A. and G. Khludov”. (Aleksej Ivanovitj Khludov, 1818-1882 og Gerasim Ivanovitj Khludov, 1821-1885). Khludovs havde været i England og lært sig noget om tekstilindustri, så familien repræsenterer som sådan også “industrialiseringen i Rusland”. Så her har vi sønderjyske vidner til den side af Ruslands historie.
MARTIN TIEDEMANN indleder med en henvisning til sin ven og kammerat Christian Hansen, som også har beskrevet forløbet.
”Jeg kom til fronten den 20-10-1915. Vi skulle en tidlig morgenstund storme byen Budki [Butka er en by i Polen, mellem Warszawa og Lublin]. Vi gik i kæde med få skridts afstand, Christian Hansen og jeg, den næste en tysker, der mistede forbindelsen med den næste soldat og herved gik vi lige i russernes stilling. Vi førtes bag russernes front. Her mødte vi Christian Lund fra Normsted. Kom nu i en kolonne, gik ti dage til fods, så en dags hvile. Her tilsluttedes vi en anden transport. Til min store glæde var her min gode ven hjemmefra: Iver Jessen fra Damgård, som jeg havde savnet meget, da vi havde fulgtes ad siden indkaldelsen. Marchen gik videre i elleve dage til Kiev. Så med tog, tilkoblet fyrre vogne, kreaturvogne, med halvtreds mand i hver til byen Penza. Her skiftet til et andet tog med tredive mand i hver vogn og nåede Daurija den 16-12-1915. En stor fangelejr, hvor der var tyskere, østrigere, og så videre.
›Vi var tyve sønderjyder. Navnene på disse [her i alfabetisk orden]: Andreas Andersen fra Snogbæk, Hans Asmussen fra Broager, Nikolaj Berg fra Stevning, Hermann Ejlrich fra Katry, Christian Hansen fra Stepping, Hans Iversen fra Blans [Skærtoft], Ingvard Jensen fra Ustrup, Hans Jepsen fra Svenstrup, død i Daurija den 7-3-1916, Nis Jepsen fra Løjt, Iver Jessen fra Damgård, Hans Krämer fra Asserballe, Christian Lund fra Normsted, Hans Petersen fra Bovrup, Andreas Rasmussen fra Bro, Iver Schmidt fra Skudstrup, død i Daurija den 17-3-1916, Wilhelm Schmidt fra Rise, Christian Schrøder fra Haderslev, Martin Tiedemann fra Øster Løgum, Heinrich Hansen Wolff fra Skelde, død i Daurija den 7-2-1916, Andreas Peter Wollesen fra Flensborg. Wollesen var barber i Flensborg.
[Andreas Andersen (Snogbæk), Andreas Asmussen (Bro), Hans Asmussen (Broager), Nikolaj Berg (Stevning), Hermann Ejlrich (Katry), Christian Hansen (Stepping), Hans Iversen (Blans), Ingvard Jensen (Ustrup), Hans Jepsen (Svenstrup), død i Daurija den 7-3-1916, Nis Jepsen (Løjt), Iver Jessen (Damgaard), Hans Krämer (Asserballe), Christian Lund (Normsted), Hans Petersen (Bovrup), Iver Schmidt (Skudstrup), død i Daurija den 17-3-1916, Wilhelm Schmidt (Rise), Christian Schrøder (Haderslev), Martin Tiedemann (Øster Løgum), Heinrich Hansen Wolff (Skelde), død i Daurija den 7-2-1916, Andreas Peter Wollesen (Flensborg).]
›Her var vi til sidst i maj 1916. Vi blev så i flere transporter sendt ud til arbejde. Men først den 27-6-1916 kom jeg afsted sammen med [alfabetisk orden]: Andreas Andersen fra Snogbæk, Hermann Ejlrich fra Katry, Christian Lund fra Normsted, Hans Petersen fra Bovrup og Wilhelm Schmidt fra Rise – til en tørvefabrik i Jegorjevsk, der tilhørte brødrene Khludov. De var tyskere. En stor virksomhed. Undervejs dertil passerede vi flere byer og kørte igennem 52 tunneller ved Bajkalsøen. Og Christian Lund blev syg. Han blev indlagt på et lazaret i Penza.
[Andreas Andersen (Snogbæk), Hermann Ejlrich (Katry), Christian Lund (Normsted), Hans Petersen (Bovrup) og Wilhelm Schmidt (Rise).]
›Den 26-7-1916 var vi så i arbejde. Lavede tørv om sommeren, plantearbejde i efteråret, skovhugst om vinteren. Mange af os blev syge af malariafeber. Enkelte døde der, dog ikke sønderjyder. Men så den 10-12-1917 blev jeg forflyttet til hovedkontoret i Jegorjevsk. Her mødte jeg Hans Loff fra Blans. Den 3-2-1918 gik turen så til Tambov. Her traf jeg Samuel Nielsen fra Agerskov. Første påskedag, den 31-3-1918, var vi to til gudstjeneste i en evangelisk kirke, den første gang under fangenskabet. Også her i Tambov oplevede vi lidt af revolutionen. Den 25-5-1918 ankom jeg til Moskva. Var nu på vej til Tyskland, idet vi skulle udveksles med sårede russiske fanger. Jeg kom i et tysk soldaterhjem, fik udleveret tøj, bad, og så videre. Her i Moskva traf jeg Hans Nissen fra Kliplev og Eduard Jessen fra Rørkær. Senere også Andreas Asmussen fra Bro på Als. Men dog ikke haft følgeskab med dem på hjemturen. Derfra til Warszawa, lå i karantæne i fjorten dage, fik orlov i otte uger, for jeg var jo tysk soldat fra afgangen i Moskva. Rejste hjem og ankom til hjemmet en skøn sommerdag i juli måned. Og glæden var stor, da jeg ikke havde set hjemmet siden 18-5-1915. Men måtte atter afsted til Tilsit i Østtyskland [Sovetsk, Kaliningrad-regionen]. Kom på grænsevagt og deslige i Litauen. Måtte endnu fejre en jul borte fra hjemmet trods krigens ophør og kom først hjem den 19-1-1919. Trods alt dog bevaret min sundhed og førlighed og tanken, at vi var danske. Har nu skrevet en del af mit fangenskab, men der kunne fortælles mange træk af det”.
KILDE: Martin Tiedemann, Øster Løgum, 5-4-1966, håndskrevet notat til Peter Jensen. RA, Aabenraa. Foreningen af forhenværende krigsfanger i Rusland, lbn. 56/-2.