Senest ændret den 6. juni 2022 8:53
Persondata
Født: 13/08-1895, Hyrup, Øsby Sogn
Død: 07/10-1917, Vauxkreuzhöhe, Verdun, Frankrig
Uddannelse: –
Erhverv: Dienstknecht
Bopæl: Jels, Jels Sogn
Hustru: Ugift
Børn (før krigsafslutningen): –
Militære løbebane før krigen
–
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 20/05-1915
Udtrådt: Faldet
Enhed(er): Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 258, 3. Kompagnie
Rang: Musketier
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: I fødselsbiregisteret staves efternavnet ”Svensson”, mens det i dødsbiregisteret er stavet ”Swensen”. I kirkebogen står ”Svensen”. Han blev begravet i Billy
Efterladtesagen er en ansøgning om forældrerente til arbejder Niels Svensson og Marie Cathrine Nissen, bosat i Jels Sogn
Hans bror, Oluf Svensson, blev savnet 06/06-1915, og broderen Svend Theodor Svensson blev savnet 04/10-1917
Kilder
Dødsbiregisteret, Jels, RAA
Kirkebog, døde, Jels, RAA. På liste over faldne
Fødselsbiregisteret, Øsby, RAA
Kirkebog, fødte, Øsby, RAA
Efterladtesager, Invalidenævnet, RAA. Sag E-02287
Mindesten, Jels Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus
Publikationer
–
Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Faderen Niels Svensson (han skriver selv navnet som Svenson) skriver 18/07- 1933 til komiteen for Marselisborg Monumentet:
Jeg vil paa Forhaand takke for at faa opført min Søns navn paa Monumentet. Men hvis De ikke ved at jeg har 2 Sønner mere som faldt ude paa den grusomme og uretfærdige Slagmark beder jeg Dem om de ikke kan komme med sammen med deres Broder. Den ældste Oluf Svenson er født 07/02-1893 i Øsby og er savnet siden den 06/06-1915. Den næste Svend Svenson er født 05/11-1898 i Øsby og er savnet siden den 14/10-1917. Den sidste Kamp Svend var med i var i Flandern. Oluf var med sidste gang ved Moulin.
Med højagtelse
Niels Svenson, Jels Sønderjylland
Til Hanne C. Christensen og Inge Nissen
Hermed supplerende oplysninger om Johannes Svensson.
Han dør af et artilleri-skud den 7. Oktober 1917 ved Vaux-Kreuz-Höhe (fransk: Croix de la Vaux-Cote), der ligger et par km nord for Fort Douaumont ca. 12 km nord for Verdun.
Dagen efter bliver han begravet på den provisoriske tyske kirkegård i Billy-sous- Mangiennes ca. 30 km nordøst for Verdun.
I 1920’erne bliver Musketier Johannes Swensen endeligt begravet på den tyske soldaterkirkegård ved Mangiennes ca. 5 km nordvest for den provisoriske kirkegård:
https://www.volksbund.de/erinnern-gedenken/graebersuche-online/detail/77003c0982a54cd7b7a8156a0d01438b.
Iøvrigt henvises til følgende linkede artikel: “Der Grenadierweg an der Vaux-Kreuz-Höhe” med omtale af Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 258: https://www.dffv-verdun.de/de/verdunschlacht/forschung_grenadierweg.php.
Kilder: Jels Dødsbiregister; Google Maps; Historiske Landkort
Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen