Simonsen, Adolph Nielsen (1898-1986)

Senest ændret den 1. august 2019 15:10

Adolf Simonsen på lazaret. Han sidder ved siden af sygeplejesken med hovedet indbundet.

Persondata
Født: 18/08-1898 i Tørning Mølle, Hammelev sogn
Død: 1986
Uddannelse: Seminarist
Erhverv:
Bopæl: Tørning Mølle
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af Møllersvend Adolph Nielsen Simonsen og hustru Marie Christine Arrild f. Friis. Bror til Søren Nielsen Simonsen (1897-1918). Halvbror til Hans Friedrich Nielsen Simonsen (1881-1958), Frederik Nielsen Simonsen (1882-) og Johannes Nielsen Simonsen (1889-).

Militær løbebane før krigen

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er):IR 86
Rang:Unteroffizier
Såret:
Udmærkelser:
Andet:

Tyske tabsliste:12/05-1918 Utffz. Simonsen Adolf, Tönningmühle, Hadersleben, 18.8., gefallen. 25/05-1918 Utffz. Simonsen Adolf, Tönningmühle, Hadersleben, 18.8., nicht gefallen, sondern schwer verwundet.

Efter krigen
Lærer på Louiseskolen og senere på den tyske skole. I 1921 bor han hos forældrene i Vestergade 54 i Hadeslev.

Kilder
Kirkebog Hammelev, fødte 1898. Link.
Folketælling Haderslev 1921, Vetergade 54. Link.
Arkiv.dk billeder.
Arkiv.dk Adolf Simonsen. Går på Haderslev katedralskole sammen med Willy Leick og Niels Clausen Hach

Publikationer

Fotos

5 brødre der var med i 1. verdenskrig og deres far: Fra venstre stående: 1) Johannes Simonsen, 2) Frederik Nielsen Simonsen, 3) Adolph Nielsen Simonsen.
Siddende: 4) Hans Simonsen, 5) Adolph Heinrich Nielsen Simonsen, 6) Søren Nielsen Simonsen.

Fyens Stifttidende 11. april 1918: A. N. Simonsen og hustru i Haderslev har modtaget det tunge budskab, at deres søn seminarist Wolf Nielsen Simonsen, der tjente som underofficer, den 21. marts er fallen under de hårde kampe ved Vestfronten. Den faldne blev 19 år gammel.

Hans soldaterkammerat Willy Leick skriver i sine erindringer:

”Dagen efter kom jeg ud for en lignende kedelig oplevelse. Igen var det et engelsk maskingevær, som spærrede os vejen, men vi havde Svært ved at finde ud af, hvor det befandt sig. Vi befandt os i et engelsk skyttegravssystem, og de andre i en skyttegrav lige overfor os. leg stod ved siden af min Haderslevven Adolf Simonsen. Han havde et såkaldt let maskingevær, og vi aftalte, at jeg skulle kaste en håndgranat. Når englænderne så reagerede, skulle han se efter, hvorfra de skød og så skyde igen.

Som sagt, så gjort. Jeg kastede håndgranaten, og Simonsen ville så kigge efter, hvorfra der blev skudt med maskingeværet. Men desværre fik han et skud i hovedet og faldt forover og ned i skyttegraven. I det samme blev der givet ordre til at gå frem, og da vi alle sprang op af skyttegraven, styrtede noget af jorden ned over Adolf Simonsen.

Cirka en uges tid efter blev vor deling trukket ud af kampen, fordi vi havde lidt Store tab. Vi var kun en rest på 27 mand af godt 100. Da vi stillede op til parole, blev vi spurgt om, hvad vi vidste om vore kammerater. Jeg vidste, at Niels Hach var såret og mente, at Simonsen var død.

En sanitær soldat havde samme mening, og han havde frataget ham hans kendingsmærke (alle tyske soldater havde en oval blikplade, som var delt i to dele. På hver halvdel stod navn, fødselsdato, fødeby og militær afdeling). Mærket hang i en snor om halsen, og når en soldat blev dræbt, brækkede man den ene halvdel af og afleverede det til de militære myndigheder. Simonsens død blev meddelt hans forældre der kom en dødsannonce i avisen, og der afholdtes en sørgegudstjeneste for ham.

Nogle måneder senere kom der en forespørgsel til hans forældre. Han havde været bevidstløs og var blevet gravet fri af en hund fra sanitetskorpset, hvorefter man havde transporteret ham til lazarettet. Han var Stum og bevidstløs i flere måneder, men havde Så pludselig Skrevet sit navn og glæden var selvfølgelig stor i hans familie. Den anden halvdel af kendingsmærket skulle have hængt om hang hals, men det ma være bort kommet i al forvirringen.

Jeg mødte ham flere år efter i Haderslev, og jeg kunne da fortælle ham, hvad der i sin tid var sket derude i skyttegraven i Frankrig. Skuddet havde ramt ham i venstre side af hovedet, munden var Skæv, øret borte, Og over hullet i kraniet bar han en læderlap Han var ellers sund og rask og lever den dag i dag (1978).”

5 tanker om “Simonsen, Adolph Nielsen (1898-1986)”

      1. Min moster – Ingeburg Petersen, født Simonsen, er datter af Adolph Nielsen Simonsen. Hun er lige blevet 94 år. Hverken hun eller min nu afdøde mor, Ellen Marie Sternkopf, født Simonsen, har nogensinde hørt beretningen om Adolph Nielsen Simonsens helt utrolige redning efter at man faktisk troede at han var død.

        1. Jeg er barnebarn af Johannes Simonsen. Jeg har gode minder min Oldebror Adolf fra Haderslev. Min onkel Gerhard Simonsen havde meget kontakt med parorende i Danmark. Desvaerre dode han 2017. Min mor Anna Maria, fodt Simonsen, holdt ogsa kontakten, og hendes kusiner Ingeburg og Ellen var med til solvjubilaeet. Men den historie blev aldrig fortalt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918